Sharingear er en peer-to-peer markedsplads hvor musikere lejer udstyr af hinanden. Et potentielt stort marked med over 4,5 mio. afholdte koncerter på verdensplan hvert år. Men Sharingear kæmper med at finde en business angel, der forstår deres niche – de søger nu en hip business angel. Af Niklas Joensen
Visionen bag Sharingear er, at skabe et brugerbaseret community af musikere og bands, der kan hjælpe hinanden med spare både tid og penge.
Forretningsmodellen baserer sig desuden på partnerskaber med større virksomheder, for eksempel bryggerier, event marketing, street teams, kendis ambassadører og social media marketing. Til gengæld for deres service og platform vil Sharingear tage 15 pct. i gebyr på alle transaktioner mellem brugerne.
Rockmusiker og iværksætter med branchekendskab
Sharingear er en markedsplads hvor musikere kan leje udstyr til lavere priser end sædvanligt. Ideen er, at man lejer udstyr af andre der befinder sig tæt på det sted man spiller koncert. Musikerne slipper dermed for selv at transportere det tunge udstyr rundt, mens dem deres lejer deres udstyr ud tjener lidt penge.
Bag den danske iværksættervirksomhed står CEO og co-founder, Mircea Gabriel Eftemie, og CTO og co-founder, Chris Hjorth. Begge har studeret medier og teknologi på Aalborg universitet.
Eftemie var professionel musiker i mere end 10 år. Sammen med hans band, Mnemic, nåede han både at rejse på 5 kontinenter og at varme up for Metallica. Ifølge Eftemie tjener mange musikere netop de fleste af deres penge på turneer, og ikke på at udgive musik.
Der er flere udfordringer ved at være på turne. En af dem er, at mange musikere selv transporterer deres udstyr rundt. Dette er både dyrt og besværligt. Det har Eftemies erfaret på egen hånd, og det er netop baggrunden for Sharingear.
Startup søger hip business angel
Sharingear har tidligere modtaget pre-seed funding, men kæmper i øjeblikket med at finde en business angel med en hip profil, der både forstår sig på peer-to-peer markedspladser og på musikbranchen.
”Vi leder efter en der forstår den passion som en artist har, og som elsker musik lige så meget som vi selv gør,” forklarer Mircea Gabriel Eftemie.
Sharingear pitchede i november 2014 deres koncept til Startupbootcamp Mobile DEMO DAY i Nikolaj Kunsthal. Her efterspurgte de 200.000 euro, som skal bruges til de næste 12 måneders udvikling og opskalering både i og uden for Skandinavien.
Læs også: DEMO DAY gav publikum sceneshow og startups med resultater
Re-design af user interface og åbning af beta version
På nuværende tidspunkt er Sharingear i gang med at re-designe hele deres user interface. Målet er at gå live og åbne op for beta versionen til februar.
De introducerer også to nye services. Den første retter sig mod de mere professionelle lydteknikere, og den service er for ejere af busser og varevogne, der tjener deres penge i tour-branchen. Dermed kommer platformen altså til at rumme en stor del af de elementer en musiker har brug for når han skal på tour: Udstyr, personale og transportmidler.
Derudover har Sharingear også indgået et samarbejde med ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og de arbejder lige nu på et indgå et strategisk partnerskab med et af de danske bryggerier.
”Endnu er intet skrevet i sten, men alle er begejstrede for at forene kræfterne, og for øjeblikket er vi i gang med at udarbejde detaljerne,” forklarer Mircea Gabriel Eftemie.
Her kan du se Sharingears pitch fra Startupbootcamp MOBILE DEMO DAY.