Vi bringer i dag et gæsteindlæg af Jesper Weltström, som er CEO i startuppet Klubmodul, der er en SaaS produkt til blandt andet klubber og foreninger. Derudover er han selvudnævnt diktator i kontorfællesskabet Hovedkvarteret i Kolding. Han mener at begrebet “Startup” bør udbredes.
Vi giver ordet til Jesper:
Et startup bliver ofte defineret som et firma, der er designet til at levere nye produkter eller services under ekstremt vanskelige og usikre forhold. Det er en god beskrivelse, og den kan sikkert uddybes og omskrives, men lad os endelig holde fast i budskabet. Nemlig at et startup ikke er det samme som et firma, der stiftes, eller en butik, der åbnes eller en bar/cafe, der slår dørene op på gågaden. Det er heller ikke nødvendigvis det samme som at være iværksætter, omend jeg rigtig ofte ser de to begreber slået i hartkorn.
Mange iværksættere vil sikkert ved nærmere eftertanke betragte sig selv mere som et startup end en iværksætter.
Lad os først blive enige om hvad et startup er
Banker, revisorer, bestyrelsesmedlemmer og rådgivende personer burde også virkelig se nærmere på, hvad et startup op er. Det ville hjælpe til forståelsen af dem, der driver startuppet – især i banker! Et startup er for eksempel ikke nødvendigvis kommet i stand ved at to-tre jakksæt satte sig sammen og oprettede en 25-siders forrteningsplan, et driftbudget, et likviditetsbudget, et forecast, og et salgsbudget for de næste tre år.
Et startup er heller ikke kommet i stand ved, at der er udviklet et produkt eller en service, og dette så er gennemtestet på fokusgrupper, fagfolk og så igen testet og rettet og kørt gennem en simulator for “hvad folket vil have”. Et startup gør ting, og sender det på markedet for at blive testet og rettet.
Eksempler på startups er Drivr, Falcon Social, Billetto, Billys Billing, Endomondo og mange andre. Nogle af de her er allerede blevet til mere etablerede firmaer, men de er alle startups oprindeligt, og det ligger nok fortsat i DNA’et.
Jeg vidste ikke, hvad et startup var, før jeg havde et
Klubmodul, som jeg er den lykkelige co-founder af er. også et startup. Vi har seks år på bagen snart og er godt funderet med ledelse, bestyrelse, kredit i banken og så videre. Men vi tænker og agerer endnu som et startup. Det pudsige er, at vi vidste ikke, at vi var et startup, da vi startede.
For det første var det ikke rigtig et begreb, vi hørte om, og for det andet så gjorde vi jo bare, som vi altid havde gjort, når vi startede firmaer op. Vi hutlede os igennem og sendte produkter på markedet, der slet ikke var bare 10% færdige. Vi solgte og kodede og solgte og lyttede til kunderne og kodede og solgte noget mere. Vi lærte.
Undervejs lærte vi også at tale med banker, skat, advokater, andre banker, styrelser, fagforeninger og en masse rådgivere. Alle sammen synes egentlig bare, at det hele ville være så meget nemmere, hvis vi dog bare var et firma med en klar og genkendelig struktur, som et firma jo bør have: En direktør, budgetter, forecasts, forsikringer, penge (meget vigtigt at have penge, 41,2 procent af danske aktie- og anpartsselskaber havde røde tal på bundlinjen ved en gennemgang i januar 2013, men det er ligemeget, det er meget vigtigere, at en nystartet med en monsterfed ide og et kæmpe drive og potentiale i et nyt marked har penge!) og så videre.
Min pointe er, at hvis vi havde alle de her ting så tidligt, (ok, det havde været rart med pengene tidligere) så var der ikke noget produkt! Så var der ikke noget klubmodul. Hvis vi, og dem vi talte med for 5 år siden, dog bare havde vidst, hvad et startup var og anerkendt vilkårene, så var mange ting gået nemmere.
Derfor skal I derude lære, hvad et startup er. Det er ikke et firma, som man kender det traditionelt, der er ikke nødvendigvis en direktør, der er nok heller ikke så mange penge, men der er drive og ideer og kreativitet og nogle super fede nye produkter!
Men er alle nye firmaer så ikke startups?
Nej! Et nyåbnet pizzaria er ikke en startup. Et advokatfirma, der stiftes, er ikke en startup.
Husk at forskellen ligger i definitionen, – et firma der er designet til at levere nye produkter eller services under ekstremt vanskelige og usikre forhold.
Usikre forhold er for eksempel, om der er kunder til produktet eller servicen. I klubmodul anede vi ikke, om der var kunder, for der var ikke noget kendt marked, da der ikke fandtes en lignende service. Ligeledes arbejdede vi under vanskelige forhold, da vi var nødt til konstant at lytte til kunderne for at ændre/tilrette Klubmodul til behovet eller adfærden. En adfærd vi jo ikke kendte på forhånd.
Et advokatfirma kender godt markedet, kunderne, servicen etc. Et pizzaria kender også forholdene, før de åbner. De ved godt, at pizzaer kan sælges i danmark, de ved godt, at alle vil have en pepperoni eller en margherita, de ved godt, at det kræver en ovn, pizzabakker etc.
Er en iværksætter ikke det samme som en startup?
Nej! Men der er ofte en iværksætter bag et startup. Men iværksætteri er ikke på samme måde defineret. Iværksættere er folk med ild bag i, det er jo også iværksætteri at sætte en masse fede kulturprojekter i gang. For at blive ved sammenligningen med advokatfirmaet så kan en advokat jo godt være iværksætter, jeg tror endda, at mange advokater er at betegne lidt som iværksættere, da mange ofte har gang i mange ting i form af poster i erhvervslivet, mentorordninger, undervisning etc. Men deres firma er ikke et startup!
Amazon, Google, Dell, Facebook, Uber, Intuit, Apple, Tesla og Paypal er alle startups, eller var startups…
Så lad os alle begynde at lære startuppet at kende, lad os tage imod det og ikke prøve at presse 300 år gamle kulturbegreber og normsæt ned over dem, men lade dem blomstre og få plads og hjælp til at blive de fede virksomheder, som så mange af dem jo bliver. Lad os give plads til dem, så vores kommende studenter ikke alle sammen søger til Mærsk, Danske Bank, Novo Nordisk og DONG.
Jesper Weltström