Februars 5 friske fra indbakken

Trendsonline redaktionen bliver hele tiden kontaktet af nye spændende startups. Faktisk er der så mange nye startups, at vi har svært ved at følge med. Derfor samler vi hver måned en god håndfuld startups, som er havnet i vores indbakke i månedens løb, som vi lige er nødt til at fortælle jer om. Af Tina Søndergaard og Niklas Joensen

I denne måned har vi valgt fem startups, som vi gerne vil introducere dig for. Nogle af dem er du måske allerede stødt på, mens andre stadig arbejder i stealth-mode. Noget kunne tyde på at de nye startups i denne måned har været lidt inspirerede af Valentinsdag den 14. februar. I hvert fald skal vi denne måned både introducere et nyt dating site for pensionister og det nye Google for porno.

Læs også: Januars 5 friske fra indbakken

Pensionistdating

Den 9. marts lanceres Pensionistdating.dk. Bag tjenesten står Pia Brændstrup, der er direktør for Pensionistkortet.dk og Rikki Tholstrup Jørgensen, der blandt andet er en del af holdet bag Sugardaters.dk.

Sammen ønsker de ifølge Rikki Tholstrup Jørgensen at gøre Pensionistdating.dk til hele Danmarks mødested for +60 segmentet.RikkiTholstrup

Vi skal skabe forbindelser mellem mennesker, der søger kærlighed, nye venner, spændende klubber eller nysgerrige rejsekammerater. Det er kun vores brugere selv, der sætter begrænsninger op i forhold til, hvem der kan findes på Pensionistdating.dk, og hvorfor de skal findes,” siger Rikki Tholstrup, og forklarer videre, hvordan ideen til konceptet opstod:

Det er Pia Brændstrup, der har fostret idéen. Hun har arbejdet med Pensionistkortet i de sidste to år, og igennem det arbejde har en ”datingside” til pensionister været efterspurgt.”

Den første milepæl om at nå 200 betatestere er nået. De blev samlet ind på under en uge med et nyhedsbrev og nogle opslag på Facebook. På kort sigt er målsætningen at få 30.000 brugere i løbet af det første års drift, og derefter konvertere 25% af dem til betalende brugere. På længere sigt er målet at få 100.000 brugere.

Spørger man Pia Brændstrup er potentialet for et nyt datingsite for pensionister stort. Hun mener ikke, at toppen er nået, tværtimod. Hun siger om konceptet: ”Potentialet er enormt. Målgruppen vokser og vokser, mens deres computeregenskaber efterhånden er helt up to date. Måske er det fordi, andre undervurderer målgruppens computerkundskaber, at et site som Pensionistdating endnu ikke har set dagens lys.”

Pornway.sexy vil være det nye go-to site for porno

Pornway.sexy er en ny pornosøgemaskine udviklet af tre venner fra Thy. Matthew Stendal, Thomas Kvejborg og Martin kom en sen aften på en ide om, at oprette en søgemaskine til porno. De syntes ikke, at Google var god nok, og derfor udviklede de deres egen.

Til at begynde med er deres website bygget på Google Custom Search. Matthew Stendal fortæller dog, at det er meningen, at de senere hen vil kode deres helt eget fra bunden.

Målet for de tre venner fra Thy er intet mindre end at være det mest benyttede website til at finde porno med i verden.

Selv om det lyder utopisk, vil vi være den foretrukne søgemaskine til at finde porno i verden og dermed skabe indtægt via reklamer, som Google gør det,” siger Matthew Stendal og fortæller videre, at fordelene ved at bruge deres website er relevante søgninger, præcise resultater og anonymitet.

Drengene har store forventninger til siden, og de skyder i den grad efter stjernerne.

Denne hjemmeside har potentiale for at nå samme højder som Skype,” siger Martin, og fortæller at målsætningen klart bliver sat derefter.

Omnirocket vil overflødiggøre Excel og kompleks software som porteføljeværktøjer

Omnirocket er et porteføljeværktøj der vil gøre det nemt og enkelt at få et overblik over ens projekter. Virksomheden er stiftet af Philip Andersen og Ulrik Groth-Andersen. Phillip Andersen fortæller om Onmirockets formål:

Vores mål er at være go-to værktøjet for mindre og mellemstore organisationer, som ønsker at få et overblik over deres projekter, og som ønsker at kunne prioritere dem på andet end mavefornemmelse.

Løsningen er en traditionel SaaS løsning, hvor man i Omnirockets tilfælde betaler for antallet af aktive projekter i ens portefølje. De to iværksættere fik ideen fra et familiemedlem, der efterspurgte et mere simpelt værktøj til at danne sig et overblik over projekterne i en større dansk virksomhed. De to stiftere gik derfor ud og snakkede med 25 virksomheder om, hvordan de laver projektporteføljestyring.

Vi fandt hurtigt ud af at 9 ud af 10 brugte Excel, og det var også selvom, der var investeret i et komplekst projektporteføljestyrings-system, som kunne alt. Der var et tydeligt tegn på, at de eksisterende systemer var alt for komplekse, hvilket betød, at folk fortsatte med at bruge Excel, som er fleksibelt, men er meget tidskrævende,” siger Philip Andersen.

Se Omnirockets explainer video for mere info:

Boligmærket med slogan din bolig – din fortjeneste

Boligmærket er en gratis boligselvsalgplatform hvor køber og sælger kan mødes uden at betale abonnement, gebyr, klik eller salær. Det er 100% gratis.

“Vores slogan er: din bolig – din fortjeneste,” fortæller teamet bag den nye boligportal, der åbnede i denne februar måned.

Det er den 32-årige Peter Lucas og 28-årige Karim Sekkal, der synger med på sangen fra et andet dansk startup, Akutbolig.dk, der siden har kørt samme koncept for lejeboliger.

Læs også: Lejeportal: “Vi har en helt klar holdning til, at det skal være gratis”

Boligmærket fokuserer dog ikke på lejeboliger, men på køb og salg af bolig på samme vis som ejendomsmægler platformen JUST-SOLD, der sidste år i marts lancerede, og var de første til at udfordre en ellers konservativ branche, der som de nye startups vidner om, endnu har lang vej, der skal banes.

“Vi har på små 2 uger fået knap 30 boliger på siden, haft 4500 besøgende og rekorden for hurtigste salg er under 1 døgn,” fortæller Boligmærket til Trendsonline.dk.

Læs også: Nyt konkurrencekoncept på boligmarkedet giver rekordlav liggetid

Læs også

Top