Arkiver

Nyheder

Du kan stadig nå at tilmelde dig dansk ’Dragons Den’

Man kan stadig nå at tilmelde sig DRs kommende program ’Løvens Hule’, der er en dansk udgave af det engelske iværksætterprogram ’Dragons Den’. Af Torben Kloster

Hvis du sidder med en god forretningsidé, har du nu mulighed for at teste den overfor et panel af succesfulde iværksættere og investorer, samt for at få eksponering i hele Danmark. DR1 søger nemlig deltagere med gode idéer til en dansk version af iværksætterprogrammet ’Dragons Den’ – DR har navngivet det ’Løvens Hule’ – og nu har du hele marts til at udfærdige en ansøgning.

DR har nemlig rykket ansøgningsfristen frem til 31. marts på grund af ændrede tider i studierne. Optagelserne kommer til at foregå i slutningen af maj 2015 i København.

Læs også: DR søger iværksættere til dansk ’Dragons Den’

Alle pengene eller hjem igen

I programmet får iværksættere mulighed for at pitche deres forretningsidéer til ‘løverne’ – et panel af succesfulde investorer.Vært på Løvens Hule på DR1 Vært på programmet bliver Klaus Bundgård Povlsen, der blandt andet er kendt fra TV-Avisen.

Iværksætterne skal under deres præsentation fremlægge, hvor meget kapital der er nødvendig for at realisere deres forretningsidé, og hvor stor en procentdel de er villige til at opgive i deres virksomhed. Derefter beslutter investorerne, om de ønsker at investere deres egne penge i idéen.

Iværksætteren skal have tildelt hele sit anmodede beløb fra en eller flere investorer. Så hvis en investor tilbyder at give en del af det ønskede beløb, skal iværksætteren selv sørge for at få yderligere investeringer fra andre af panelets investorer.

Du kan læse mere om, hvad DR kræver af deltagerne samt hente et ansøgningsskema på DRs hjemmeside.

1 kommentar

  • Kan man forvente at kan tilmelde sig til næste omgang Løvernes Hule.
    Og hvornår kan man tilmelde sig igen ;0)

Skriv et svar