Dansk mode-startup satte fokus på bæredygtighed

For første gang i Skandinavien organiserede EasySize, en data-dreven service, som finder den rigtige størrelse tøj ved online-shopping, sammen med Decoded Fashion, et event som skulle undersøge etisk forbrug og teknologiens rolle i forbindelse med bæredygtig mode. Eventet foregik i hjertet af København den 26. marts. Af Pia Ella Elmegård

De nordiske lande producerer til stadighed flere modeteknologiske virksomheder. EasySize er et dansk startup, som har skabt et software, der kan forudsige din tøj-størrelse med fokus på om tøjet passer – meget lig et andet dansk startup, FitBay, som kun vil vise brugerne det tøj, som kan fås i deres størrelse.

Andre skandinaviske, webbaserede modeplatforme, som har set dagens lys inden for de seneste fem år, inkluderer Miinto.dk, Katoni og det seneste skud på stammen thefashion.com, som modtog 10 millioner kroner i deres første investeringsrunde.

Læs også: Modeplatformen The Fashion rejser 10 millioner kroner i venturekapital

Hul mellem forbrugerens intention og opførsel

Eventet i København i sidste uge blev åbnet af en gæst fra Deloitte Sustainability forskningscenteret, Mari Espelid. Hun præsenterede højdepunkterne fra rapporten “Making Consumer Engagement Märkbart”. Her havde deltagerne ved eventet mulighed for at se nogle nøgletal om etisk forbrug inden for modebranchen.

Eksempelvis bruger en forbruger i Norden gennemsnitligt 15 kg. tøj hvert år. Med det aktuelle forbrugsniveau er der brug for 2,3 planeter for at opretholde befolkningen i 2050. Derfor er rapportens konklusion, at virksomheder er nødt til at oplyse deres kunder på en mere “märkbar” måde.

“Jeg synes, det var et fremragende event med nogle gode taler, som gav nogle interessante inputs og indblik i, hvordan modeindustrien arbejder for at sikre et mere etisk og bæredygtigt forbrug,” siger Mari K. Espelid og Mari Espelidfortsætter:

“Vores forskning viser, at der er et hul mellem forbrugernes intentioner om at forbruge bæredygtigt, og hvordan de egentligt forbruger ved købsstedet. En af grundende til denne uoverensstemmelse kan være, at der blandt forbrugerne stadig mangler viden relateret til den egentlige påvirkning, modeindustrien har, og at der er bæredygtige produkter tilgængelig på markedet.” 

Læs også: Woomio vil være alternativ til Google Adwords

Bæredygtige mode-brands og startups fra Skandinavien

Efter hovedtalen fortsatte eventet med en paneldiskussion med moderatoren Drude-Katrine Plannthin, projektleder ved KEA, og tre bæredygtige, skandinaviske modevirksomheder: Ecouture, Another View og Enkel Basics. Virksomhederne diskuterede konceptet “etisk forbrug” og delte deres erfaringer og tilgange til dette.

Paneldeltagerne var enige om, at det er vigtigt at have en ærlig og transparent kommunikation med kunderne og få dem til at gå mere op i bæredygtighed og ansvarligt forbrug.

“Det er vores hensigt at henlede butikkernes opmærksomhed på forandringerne i forbrugeradfærden i modebranchen. Kunderne bliver mere ansvarlige nu, og teknologien kan hjælpe mode-virksomhederne med at levere denne ekstra værdi til kunderne,” siger Gulnaz Gulnaz KhusainovaKhusainova, CEO for EasySize.

Eventet gav også mulighed for, at nogle mode- og teknologiske startups kunne pitche og præsentere deres virksomheder. Disse inkluderede Resecond, Enkel Basics, Woomio, Son of a Tailor og Mokosh.

“Vi samlede nogle repræsentanter fra modeindustrien for at diskutere etisk forbrug og vise de seneste teknologiske tendenser i modebranchen. Responsen var virkelig positiv, og vi vil helt sikkert organisere flere events i den nærmeste fremtid,” sagde Gulnaz Khusainova.

Læs også: Skræddersyede T-shirts hitter på Kickstarter

Top