Sendentanke bruger sin unikke data: Her er Danmarks mest gavmilde by

Mange startups ligger inde med data, der kan give indsigt i forbrugernes præferencer og købsadfærd. Eksempelvis har Sendentanke.dk for nyligt afsløret hvilken by, der har de mest gavmilde borgere, når det kommer til at give gaver. Af Christina Klavsen

Ved at kigge nærmere på det data, dine kunder efterlader, når de bevæger sig rundt på din side, kan du opnå store fordele. Du kan blandt andet bruge indsigten til at målrette din kommunikation, din service og dit produktkatalog til kundernes forventninger. Derudover kan du også, som i eksemplerne herunder, kaste lys over sjove og bemærkelsesværdige tendenser.

Bruger unik data til at skabe en god historie

Sendentanke.dk, som sælger mobile gavekort, har taget pulsen på danskernes gavekøbsadfærd. Ved at dividere virksomhedens omsætning i en given by med indbyggertallet og efterfølgende sammenligne med landsgennemsnittet er Kolding blevet kåret som Danmarks mest gavmilde by. Om initiativet til at foretage undersøgelsen siger Rune Eirby Poulsen, stifter og CEO af Huuray, som er virksomheden bag Sendentanke.dk

“Vi synes, at det kunne være interessant at finde ud af, hvem det er, der sender flest gaver af sted til folk – altså hvem der er mest gavmilde.”

At det blev en jysk by var ikke nogen overraskelse. Derimod var det en overraskelse at finde aalborgenserne helt i bunden af grafen.

“Havde den mest gavmilde by været sjællandsk, var jeg blevet mere overrasket. Man siger jo ofte, at jyderne er lidt mere gavmilde. Aalborgenserne har dog ofte ligget i toppen i diverse andre undersøgelser, så det var sjovt at se, at de altså nu ligger helt i bunden,” fortæller Rune Eirby Poulsen.

Udover at give et lille sjovt indblik i danskernes adfærd kan Sendentanke.dk også gøre helt konkret brug af dataen.

“Vi kan selvfølgelig bruge dataen til at målrette vores markedsføring, men det er ikke noget, vi har planer om lige nu,” siger Rune Eirby Poulsen, som mener, at de sagtens kan finde på at lave lignende undersøgelser i fremtiden.gavekort-mest-gavmilde-i-dk

Er du interesseret i at lære mere om danskernes gavekøbsadfærd, så kan du finde flere fun facts fra Sendentanke.dk her.

Brug dit unikke data  

Som startup ligger du med høj sandsynlighed inde med lignende unik data, som kan være sjovt for alle at få indblik i. Eksempelvis lavede Hungry.dk en statistik over, hvad vi spiste under fodboldkampene ved VM sidste år. Denne undersøgelse kan du læse mere om her.

Gør som Sendentanke.dk og Hungry.dk og gør brug af dit data som fun facts. Ved at undersøge og kortlægge data kan du gøre din virksomhed til altvidende inden for danskernes præferencer og købsadfærd.

Skrevet af

Læs også

Top