E-handel fremmer Post Danmark

Post Danmark har åbnet 220 nye posthuse det sidste halvandet år og udsigterne lyder at endnu flere vil åbne i dagligvarebutikkerne. Årsagen til denne udviklingen skyldes e-handel. –Skrevet af Camilla Uldahl.

 E-handlen gør det nemt for onlineshoppere at få fat i deres varer i og med at de ofte kan afhentes i en dagligvarebutik lige i nærheden. Det seneste halvandet år er der nemlig kommet 220 nye posthuse i dagligvarebutikkerne i hele landet.

E-handel skaber behov for flere posthuse
Det er danskernes hang til at handle online, der gør at Post Danmark åbner flere posthuse og udsigterne lyder at vi skal vil se endnu flere posthuse i dagligvarebutikkerne.

Læs også: Danskerne brugte 22 mia. på e-handel i første kvartal.

”Vi er ubetinget den største udbyder af pakker til private i Danmark. Hvis vi skal sikre os, at vi fortsat er en attraktiv partner for både dem, der vil modtage og dem, der sender pakker, så skal vi tættest muligt på borgerne”, siger chef for posthusene i Post Danmark Troels Tolstrup Jensen. tweet

Det seneste halve år er der åbnet 24 nye posthuse i Syd – og Sønderjylland, hvor fem af dem ligger i 6200 Aabenraa.

”Vi undersøgte muligheden for at åbne et postkontor, fordi vores kunder efterspurgte det. Det er rigtigt fedt at give kunderne mulighed for at gøre alt et sted. De behøver ikke at tage ned i midtbyen, men kan finde deres postkontor lokalt”, siger Butikschefen i Kiwi i Aabenraa Natascha Jensen. tweet

”At finde flere postkontorer lokalt er en udvikling, der ikke kommer til at stoppe foreløbigt”, fortæller Troels Tolstrup Jensen. tweet

Læs også: Nu kan pakkerne også afhentes i Bilka.

Personalet skal på kursus
Alle der skal arbejde med post underskriver et tavshedsløfte og bliver instrueret i Post Danmark, i og med at det ikke er alle forsendelser en 16 årig kassemedarbejder kan administrere. Det er nemlig vigtigt at medarbejderne er uddannet til at håndtere lidt mere kompliceret postarbejde, som f.eks. anbefalet post eller udenlandspakker.

 ”Vi vælger, at der er 200 steder i Danmark, hvor man kan klare den her forsendelse”, siger Troels Tolstrup Jensen. tweet

 

Kilde: DR.dk

Skrevet af

Læs også

Top