Kan dit hardware-startup vinde 500.000 kroner?

På onsdag den 6. maj åbner Danmarks eneste hardware-acceleratorprogram officielt, og i den anledning er der mulighed for at få et førstehåndsindtryk af, hvad programmet kan gøre for dig.

Af Tina Søndergaard

Arbejder du på et nyt, fantastisk hardware-produkt? Så kan du blive optaget i Danish Tech Challenge – Danmarks eneste program udelukkende for nystartede virksomheder, der arbejder med fysiske produkter. Onsdag den 6. maj kan du møde folkene bag programmet og få indblik i, hvad det kan gøre for dig.

Du kan også møde Texo Medical – en af de deltagende virksomheder fra sidste års program, som vil fortælle om deres oplevelse med at deltage i Danish Tech Challenge.

Læs også: De kæmper om 500.000 kr i Danish Tech Challenge

Alt det praktiske
Eventet er gratis og finder sted på Scion DTU i Kongens Lyngby klokken 15.00 til 17.30, hvor der vil blive serveret snacks og en enkelt øl.

Danish Tech Challenge er et samarbejde mellem Scion DTU og Industriens Fond. Det er et intenst udviklingsforløb for hardware-startups og en konkurrence, hvor vinderen modtager Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kroner.

Du kan tilmelde dig introduktionseventet her.

Læs også mere om hvad Danish Tech Challenge indebærer her: Gylden mulighed for ambitiøse hardware-startups

 

Læs også

Top