Arkiver

E-handelNyheder

Ny EU-strategi kan blive et mareridt for netbutikker

EU-Kommissionen vil fremme den digitale økonomi, og fjerne barrierer for virksomhederne på det indre marked, som skal gøre både Danmark og EU rigere. Hvis EU-Kommisionens ambitioner for strategien for det digitale indre marked bliver til virkelighed, kan det blive et mararidt for netbutikker mener Dansk ErhvervAf Sisse Melsen. 

Webshops, der sælger produkter til ét land i Europa, skal forpligtiges til at udbyde deres vare til samtlige 28 medlemslande. Sådan lyder det, hvis EU-Kommissionen fastslår at servicedirektivet skal fortolkes således, at webshops ikke må diskriminere kunder i forhold til bopæl og nationalitet. Det betyder altså at webshops ikke længere skal have lov til at sælge til udvalgte EU lande.

I et blogindlæg på detailfolk.dk plæderer markedschef Lone Rasmussen for, at det vil være et sandt mareridt for netbutikkerne, hvis EU-Kommisionens ambitioner bliver en realitet. Det gør hun ved at opstille et konkret eksempel, hvor en dansk kunde går ind i en lille butik i Frankrig og bliver mødt af en ekspedient, der taler flydende dansk og har styr på hvilke forbrugerregler, der gælder i Danmark.

“Kommissærerne skal huske virkeligheden. I den fysiske verden er forholdene jo slet ikke som i mit lille eksempel. Og stiller man de krav til netbutikkerne. Vil det ramme forbrugerne i form af højere priser eller et mindre udvalg, skriver Lone Rasmussen blandt andet i sit indlæg.”

Formålet med den nye strategi er at nedbryde barrierene for e-handel over grænserne. Det vil nemlig ifølge Kommisionen skabe 3,8 millioner nye jobs.

Salg med tab kan koste butikker livet
Hos Dansk Erhverv er man glad for, at EU vil arbejde på at fjerne de tekniske, lovgivningsmæssige og praktiske barrierer for handel over grænserne i unionen, men man undrer sig over den kritik af virksomhederne, som EU-Kommisionen er kommet med.

For er der noget, virksomhederne gerne vil, er det at have flere kunder. Og meget gerne også fra andre EU-lande, hvis de kan se en forretning i det. Lige præcist det sidste er altafgørende. Ingen butikker kan nemlig overleve ret længe, hvis de skal sælge med tab. Og det vil være tilfældet, hvis man forventer, at virksomhederne skal sælge på ens vilkår til alle lande i EU, skriver Lone Rasmussen i sin blog og opfordrer til, at man anerkender, at EU’s indre marked består af 28 lande med 28 regelsæt, over 20 sprog og store geografiske afstande.

Hos Dansk Erhverv efterlyser man derfor en praktisk og virksomhedsnær oversigt over de regler, som netbutikkerne skal rette sig efter i hvert enkelt EU-land.

Hverken EU-Kommissionen eller medlemslandene har formået at lave en oversigt over alle de regler, som netbutikker forventes at leve op til, hvis de aktivt vil sælge til forbrugere i andre EU-lande end deres eget. Og hvordan kan man så forvente, at netbutikkerne skal kunne overskue det? spørger Lone Rasmussen retorisk i sit blogindlæg.

Planen for det digitale, indre marked bliver præsenteret d. 6 maj og vil blive drøftet hen over sommeren i de 28 medlemslande og i Europaparlamentet, inden den skal forhandles på plads til oktober.

Kilde: Detailfolk.dk

1 kommentar

Skriv et svar