Deltagerne til Startupbootcamp Mobile 2015 er fundet

I løbet af weekenden var der dømt ’Selection Days’ til Startupbootcamp Mobile 2015, og de endelige otte deltagere til programmet er nu fundet.

Af Torben Kloster

Startupbootcamp er en accelerator, der hjælper startups fra hele Europa med at sparke deres virksomhed i gang. Acceleratoren er grundlagt i Danmark, men har altså siden udviklet sig til at blive et europæisk acceleratorprogram – der også byder startups udenfor Europa velkommne.

Et af de programmer, som Startupbootcamp tilbyder, er Startupbootcamp Mobile, og 2015-udgaven har netop fundet sine deltagere. I løbet af weekenden var 13 startups fra Europa, Indien og USA inviteret til København, og inden weekendens udløb var de 13 skåret ned til otte.

I alt havde Startupbootcamp Mobile 2015 modtaget flere end 300 ansøgninger, hvilket gjorde det til en ære, blot at være del af ’Selection Days’. Men der var ikke plads til alle, og de otte startups, der nu udgør Startupbootcamp Mobile 2015, blev:

  • Authentic fra Island, der arbejder med online identitet
  • Avo fra Moldova, som er en app, der tilbyder billige, internationale telefonsamtaler
  • Catwalk 15 fra Rumænien, er en app, der skal sørge for, at modeinteresserede aldrig mere er i tvivl, hvad de skal tage på eller købe
  • Daogames er tyske og forbinder spiludviklere med hidtil dyre teknologier via cloud-tjenester
  • Danske Macellum har lavet et platform, der faciliterer online fiskeauktioner, så fiskerne selv slipper for dyre mellemled
  • Red Tulip Systems fra Holland og USA, der laver virtuelle, fjernstyrede mobilenheder
  • Skidos er indisk og udvikler spil, der skal bruges i undervisningssammenhæng
  • Kroatiske Viggo gør det muligt at dele filer og andet indhold, som kan downloades af folk i Bluetooth-afstand.

Programmet starter den 8. juni, og byder i første omgang på 3 måneders intens accelerering med tilknyttede mentorer og fri kontorplads. Ved programmets start modtager hvert startup godt 110.000 kroner, og efter de tre måneder stiller Startupbootcamp fortsat kontorer til rådighed i tre måneder.

Skrevet af

Læs også

Top