“Den store idé” er en workshop, hvor børn får mulighed for at prøve kræfter med iværksætteri og slippe fantasien løs.
Startup kontorfællesskabet Rainmaking Loft afholder søndag d. 30 august kl. 10-14 en workshop for børn, som måske går med en lille iværksættersjæl i maven. Bag workshoppen står Rainmaking Kids, som bringer iværksætteri i børnehøjde med budskabet “Det er aldrig for tidligt at lære om iværksætteri”.
Alle 8-12 årige børn er inviteret til en spændende dag, hvor de vil snuse til livet som iværksætter, brainstorme, udvikle idéer og endda lave deres egen mini ‘business model canvas’. Undervejs vil serieiværksætter og forfatter Martin Bjergegaard guide børnene, og forvandle deres tanker og idéer til den første forretningsmodel. Dagen afsluttes med en pitchrunde, hvor børnene præsenterer deres store idéer for forældre.
Billetter til workshoppen kan købes her