Arkiver

BusinessNyheder

Sådan fik Refurb millioninvestering

Refurb spottede i 2008 et stort potentiale for genbrug af IT-udstyr i erhvervslivet. Den eksponentielle vækst, som Refurb har oplevet siden begyndelsen, har nu givet pote og resulteret i en millioninvestering, som skal sikre ekspansion både i Danmark og udlandet.

Konceptet er simpelt. Refurb opkøber brugte computere og sælge dem videre til private og erhvervsfolk, efter de er blevet renset, tømt for data og opdateret med nyt software.

Læs også: Hos Refurb.dk hitter genbrugt IT blandt erhvervsfolket og private.

I takt med Refurbs vækst har de flyttet fokus over på et B2B-marked, hvor deres kunder er større danske virksomheder og offentlige institutioner. Refurb leverer på daglig basis omkring 30-40 computere og har tidligere i 2015 serviceret Folketinget med 300 brugte computere.

Ifølge Gartner Inc., som laver teknologisk forskning, vil salget af mobile enheder stige 8 procent i løbet af 2015. Derfor forbereder Refurb sig på i fremtiden, at kunne udbyde et solidt udbud af tablets og smartphones.

Læs også: Refurb giver gamle computere nyt liv.

Kampen for at finde den rigtige investor
Refurb har været på en længere rejse for, at finde den helt rette investor. Frem mod 2018 har virksomheden lagt en ambitiøs plan, som nu skal realiseres i samarbejde med investering fra Høi Davidsen Holding.

Om valget af investor udtaler Direktør, Ulrik Hjul Andersen: ”Det har været en spændende proces, at søge investorer og til tider overvældende, at mærke den interesse, der har været. Med investeringen fra Høi Davidsen Holding, føler vi, at vi har fundet en partner, som i den grad kan være med til, at Refurb også fremadrettet kan se frem imod en god og grøn fremtid”.

Der er lagt op til et samarbejde, hvor begge parter arbejder for samme vision, nemlig at levere et miljøvenligt produkt. Refurb har de miljømæssige aspekter med i hele processen og har en klar grøn positionering på markedet.

Torben Høi Davidsen fra Høj Davidsen Holding forklarer, hvorfor de så et potentiale for genbrug af kvalitets IT-udstyr:

”Refurb er en spændende virksomhed i stor vækst på både privat og erhvervsmarkedet, som rammer plet i tidens tendenser, og som derfor har et enormt potentiale. Vi har valgt at investere i Refurb, fordi vi tror på idéen og på, at vi i tæt samspil med de eksisterende ejere kan opnå de meget ambiøse mål, der er lagt for forretningen for de kommende år,” fortæller Torben Høi Davidsen og fortsætter:

“Refurb har allerede en solid position på markedet. Vi ser derfor meget frem til at følge, og ikke mindst bidrage til, den videre udvikling af forretningen”.

Danmark er klar til grønt forbrug
Hos Refurb kan de mærke på deres kunder, at de er ved at få øjnene op for fordelene ved at købe genbrugt IT-udstyr. Markedstendenserne peger ligeledes i retning af et Danmark, hvor forbrugere i højere grad tænker miljømæssig påvirkning ind i deres købsproces.

Deleøkonomi og ”grøn omstilling” er populære strategier for både virksomheder og politikkere. Refurb arbejder for, at være en af de virksomheder, som er med til at inspirere og demonstrere, at miljø og økonomi kan gå hånd i hånd.

”Om man er klimaskeptiker eller ej, så vil det alt andet lige give mening at genbruge, hvis produktet kan løse den præcis samme opgave, som et nyt udstyr. Om det så er den økonomiske eller miljømæssige gevinst, som motiverer kunden, så er demonstrationen af, at det kan lade sig gøre at skabe bæredygtige forretningsmodeller medvirkende til, at vi kan nærme os ideen om en grønnere økonomi”, udtaler direktør Ulrik Hjul Andersen.

Refurb startede op for syv år siden, hvor en enkelt mand solgte et par genbrugte computere om ugen på DBA. Nu har de vokset sig store, så store at de i løbet af 2015 forventer 35 ansatte.

Skriv et svar