Arkiver

BusinessContent PartnereNyheder

Vækstfonden kan finansiere dine iværksætterplaner

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Vækstfonden.

Har du brug for egenkapital eller et lån til at komme ud over stepperne med dine iværksætterdrømme og vækstplaner? Så kan Vækstfonden måske være en mulighed. Vækstfonden har mange forskellige finansieringsløsninger lige fra lån og kautioner til ventureinvesteringer.

Mange danske iværksætter har gennem årene fået finansiering fra Vækstfonden. Og du kender sikkert flere af dem. Trustpilot, Endomondo, Billetto, Vivino, Falcon Social, Drivr, Labster og Volt er bare nogle af dem, der har fået forskellige former for kapital fra den statslige finansieringsfond. Nogle har fået egenkapital fra Vækstfondens ventureteam VF Venture eller fra en af de mange venturefonde, som Vækstfonden har investeret i. Andre har fået et lån eller en kaution. Her kan du læse mere om de forskellige muligheder for at få finansiering fra Vækstfonden.

Risikovillige venturekroner fra VF Venture
Har du en innovativ virksomhed med et stort udviklingspotentiale og ambitioner om at vokse ud over landets grænser? Så kan en ventureinvestor være med til at sikre den kapital og professionelle sparring, der skal til for at ruste virksomheden til international succes.

Vækstfondens ventureteam investerer egenkapital i danske virksomheder med en track record og i unge, innovative virksomheder, som har potentiale til at blive globale succeser. VF Venture investerer typisk for mellem 5 og 25 millioner kroner på tværs af industrier med særligt fokus på it, cleantech, medtech og industriel teknologi.

Billetto: Indtager Europa med venturekapital
Onlinebilletportalen Billetto er i dag en af de mest besøgte formidlere af billetter i Europa.
Efter kun to år omsatte den spirende iværksættervirksomhed for 35 millioner kroner, og næste skridt var at ekspandere internationalt. Med 16 millioner kroner i venturekapital fra Vækstfonden kom der for alvor skub i vækstplanerne, og Billetto kunne blandt andet åbne et kontor i London.

Læs mere om Billettos case her.

Universal Robots: Fra udviklingsfase til markedet
I 2008 investerede Vækstfondens ventureteam i den fynske robotvirksomhed Universal Robots. Investeringen blev brugt til at føre virksomhedens robotter fra udviklingsfasen til markedet, og på bare seks år gik omsætningen fra 1,5 millioner kroner til 253 millioner kroner. For nylig blev Universal Robots solgt til amerikanske Teradyne for 1,9 milliarder kroner.

Læs mere om Universal Robots’ case her. 

Dansk venturekapital fra andre fonde
Udover Vækstfondens egne direkte investeringer kan du også rejse kapital fra en række danske fonde, som Vækstfonde har investeret i, fx Sunstone, Northcap, SEED Capital og Northzone. Alle fondene investerer i virksomheder med stort vækstpotentiale.

Trustpilot: Fra 0 til 400 medarbejdere med venturekapital
På få år er Trustpilot blevet Europas største webplatform for brugeranmeldelser og virksomheder. I 2011 fik virksomheden en ventureinvestering på 25 millioner kroner fra de danske venturefonde SEED Capital og Northzone. I løbet af blot to år rejste virksomheden i alt 240 millioner venturekroner fra både danske og internationale venturefonde. Og for nylig fik Trustpilot 504 millioner kroner fra en engelsk kapitalfond.

Læs mere om Trustpilots case her.

Lån og kautioner til iværksættere
Vækstfonden har også en bred pallette af traditionel lånefinansiering, hvor lån og kautioner kan medfinansiere alt lige fra at føre vækstplaner ud i livet til at købe en virksomhed eller til at etablere en helt ny forretning.

Hvis du har en nystartet virksomhed, hvor både produkter og kunder er på plads, men hvor virksomhedens korte historik gør det svært at skaffe finansiering til at accelerere væksten, kan et Vækstlån til iværksættere være en løsning. Lånet, som skal være minimum 2 millioner kroner, gør det muligt for nye virksomheder at få finansiering til at udleve vækstpotentialet uden at skulle afgive ejerandele.

En Vækstkaution kan også være en løsning på din finansieringsudfordring. Kautionen dækker 75 procent af bankens risiko og gør det dermed lettere at få finansiering i banken. Men det er banken, der skal søge om kautionen, og du skal derfor gå igennem dem.

Volt: Undgik af sælge ejerandele
Iværksættervirksomheden Volt har gjort det til en forretning at forsyne festivalgæster med mobil strømopladning. Som nystartet virksomhed havde de mange opstartsomkostninger til udvikling og løn, og derfor var et Vækstlån til iværksættere nødvendigt for at kunne udnytte de åbenlyse vækstmuligheder. Volt er nu klar til at rykke ind på nye markeder og har samtidig undgået at sælge ejerandele i virksomheden.

Læs mere om Volts case her.

MEEwallet: Råd til at udleve vækstplanerne
Iværksætterne bag MEEwallet har udviklet en digital udgave af den fysiske pengepung, som tilbyder alle former for både betalingskort og –tjenester. Butikker i Randers blev brugt til at teste produktet, og kort tid efter var de klar til at rulle løsningen ud landet over. Men det krævede mere kapital, end de kunne låne i banken. Ved hjælp af blandt andet et Vækstlån til iværksættere kom finansieringen på plads, og MEEwallet er i dag ved at indtage forretninger i hele Danmark.

Læs mere om MEEwallets case her.

Vækstfonden har hjulpet mange andre iværksættervirksomheder, der stod i samme situation som både Volt og MEEwallet. Eksempelvis fik udviklerne af taxa-appen Drivr et Vækstlån til iværksættere, så de kunne ansætte sælgere og dermed nå ud til storbyboere i hele verden.

Du kan læse mere om Vækstfondens lånemuligheder på vf.dk.

1 kommentar

  • Det er super, at der findes initiativer, der støtter iværksætteri i Danmark. Der er i den grad brug for aktører, der har modet og lysten til at investere og skabe gunstige forhold, så iværksætteri bliver attraktivt i Danmark. De cases, som Vækstfonden kan være med til at præsentere her, er jo perfekte eksempler på, hvor vigtigt det er.

Skriv et svar