Europæiske startups og virksomheder skal være med til at finde konkrete løsninger, der kan hjælpe København med at blive verdens første CO₂-neutrale hovedstad i 2025.
København står overfor en række store udfordringer i de kommende år. Energirenovering af eksisterende bygninger, hedebølger, ekstremregn og oversvømmelser. Der skal findes løsninger på disse udfordringer, og skabes en mere effektiv by for borgerne samtidig med at CO₂-udledningen sænkes.
Open Challenge Innovation Call
Sammen med Climate-KIC har Københavns kommune derfor indkaldt til det første “Open Challenge Innovation Call” for at indhente nye ideer og forslag til, hvordan byen skal takle sine klimaudfordringer.
Københavns 5 største klimaudfordringer, som vil blive diskuteret er:
- Oversvømmelse af byen
- Oversvømmelse af private boliger
- Bygninger
- Smart city
- Urban hedebølge
Du kan finde en nærmere beskrivelse af udfordringerne her.
Verdens bedste grønne løsninger
15 virksomheder og spin-outs fra hele Europa vil præsentere deres bud på konkrete løsninger, så København kan nå sit klimamål. Virksomhederne er valgt ud fra et stærkt ansøgerfelt på 56 virksomheder fra 16 forskellige lande. De 15 virksomheder pitcher deres løsninger foran et panel af politikere og eksperter. De mest relevante vil i samarbejde med Københavns kommune teste deres forslag, med sigte på at skabe verdens bedste grønne løsninger for København i 2025.
Climate-KIC Nordic involverer store europæiske virksomheder, universiteter og hundredevis af iværksættere, der skaber konkrete løsninger og produkter målrettet løsninger på verdens klimaudfordringer. Climate-KIC Nordic samarbejder blandt andet med DTU, Københavns Universitet, Grundfos, VELUX, Københavns Kommune, COWI, Novozymes og ROCKWOOL.
“Open Challenge Innovation Call” sker fredag den 2. oktober kl. 9-17 på Københavns Rådhus. Investorer, iværksættere og politikkere er inviteret til en hel dag i klimaforandringernes tegn, med oplæg fra blandt andet Jakob Steen Jensen, Entrepreneurship lead Climate-KIC Nordic og Jørgen Abildgaard, Executive Climate Project Director Copenhagen City. Du kan tilmelding dig senest d. 30 sep. her og se programmet for hele dagen her.
1 kommentar