Arkiver

BusinessNyhederPlatformUngt Tech

Teazr skifter navn til Blume og rykker til Californien

Den danske datingapp Teazr har rykket rødderne til startupmekka San Francisco i Californien, og skifter navn til Blume. Det sker efter de  har lukket en investeringsrunde på 1,6 millioner kroner fra ventureselskabet SEED Capital samt tre private investorer.

Det danske team bag datingappen Teazr relancerer med Blume efter at have slået sig ned i San Francisco. I Danmark fik de 15.000 brugere med efter kun seks måneder, og lancerede hurtigt i Sverige og Norge.

Nu har teamet kastet sig ud i et amerikansk eventyr, og lancerer i dag deres nye app Blume i USA.

“Nu er det tid til at skyde Blume i vejret efter vi lancerede i Danmark i slutningen af juni for at få en masse feedback og forbedre produktet,” siger Daniel Delouya, den kun 20-årige iværksætter, der selv prøvede dating apps, men fik lyst til at gøre det endnu bedre.

Sammen med Simon Degn og Umar Akram har Daniel Deloya testet appen med en gruppe unge amerikanere, og de er helt vilde med konceptet.

Se den nye video, som er filmet blandt andet inde ved Søerne i København.

https://www.youtube.com/watch?v=b4Qu8nsVtb4

Skriv et svar