Der er store forventninger til det amerikanske udsalgsfænomen, der igen er kommet til Danmark. I år løber begivenheden af stablen den 27. november. Både retailere og e-handlere har forudset Black Friday 2015 til at se alt andet end sort ud.
Black Friday kom til Danmark i 2010 og fik sit helt store gennembrud i 2013, hvor både online- og fysiske butikker for alvor tog det amerikanske udsalgskoncept til sig.
Foreningen for Dansk Internet Handel gennemførte i 2014 en undersøgelse blandt medlemmerne, som viser, at over 60% af de adspurgte netbutikker, som deltog i Black Friday oplevede, at omsætningen på denne fredag var mere end 30% højere sammenlignet med en normal fredag i perioden. Undersøgelsen tyder desuden på, at endnu flere udbydere springer med på fænomenet i år den 27 november 2015.
Optimer og tilbyd de rigtige betalingsløsninger
Nethandel handler først og fremmest om convenience – det skal være nemt og hurtigt for brugeren at gennemføre købet. Det er derfor essentielt at overveje, hvordan kundens behov bedst kan imødekommes, og her kan udvalget af betalingsløsninger være afgørende for den endelige konvertering. En undersøgelse fra DIBS viser, at mere end hver tredje forbruger har afbrudt et påbegyndt køb på nettet mindst én gang, fordi betalingprocessen eller mulighederne ikke var problemfri.
Læs også: E-handel 2015: Vidste du at …
Kortbetaling er et musthave, og det kan som netbutik svare sig at tilbyde mere end Dankort-løsninger, da 20% af alle kort i dag er andet end Dankort. Dertil er mobilbetalinger en mulighed, som mange forbrugere har taget til sig, og som har den convenience, forbrugerne efterspørger.
Netbutikker kan altså med de rette værktøjer ikke blot opnå øget omsætning. Black Friday er den dag, hvor netbutikkernes nationale og internationale tilgængelighed kommer til sin ret. De danske netbutikker kan godt være forberedt på flere kunder fra ind- og udland og øget omsætning, siger Claus Christiansen, CEO hos Clearhaus, og fortsætter:
“Vi ser dog stadig netbutikker, som går glip af omsætning, fordi de endnu ikke har indløsningsaftaler, som understøtter den stigende mængde af MasterCard og Visa-kort, som flere og flere forbrugere benytter i dag. Som netbutik er det ikke nok med en Dankort-aftale – det er i dag et must at kunne modtage betalinger med Visa og MasterCard,” fortæller Claus Christensen.
Få mest ud af udsalget
Hos Pricerunner forventer man, at minimum 500.000 danskere kigger forbi Pricerunner.dk på årets Black Friday. Det er en forventet stigning på 50 procent, siden Black Friday forrige år. Ifølge Pricerunner topper trafikken klokken 00.00 – lige når Black Friday går i gang.
“Vi forventer, at Black Friday slår alle rekorder, og at dagen bliver den største shoppingdag nogensinde,” siger Martin Andersen, direktør for Pricerunner.
Bruger du pricerunner, er der mulighed for at lægge en rabatkode ind i forbindelse med black friday. Hvis ikke du ønsker, at bruge en rabatkode, skal du sørge for at dine priser er nedsat, inden Pricerunner indlæser dit feed med priser, som typisk sker hver morgen
Black Friday er kommet for at blive og tilbudsfesten fra USA er langsomt, men sikkert drevet ind med havgusen og indtaget resten af Danmark, tiden må vise om både forventninger og forhåbningerne bliver forløst når dettes års udsalgsfest løber af stablen.
1 kommentar