Har du brug for at forbedre din nuværende annoncering, højere klikrater og mere positiv respons fra dine kunder? Eller skal du måske kreere din første kampagne med annoncer? Her får du en række tips til, hvordan du kan gribe det an.
Martin Stockfleth Larsen, CMO i Adform, der har arbejdet indgående med den digitale og teknologiske udvikling i reklame- og mediebranchen i mere end 15 år, deler her sine 5 bedste råd til bedre annoncering.
- Alle dele af virksomheden skal være med
Det er vigtigt, at hele virksomheden er med på at bruge penge og ressourcer på annoncering og værktøjer til support af data opsamling. Ledelsen skal være indstillet på at prioritere det i budgettet, og alle skal være med på, hvad der annonceres og hvorfor. For at få den bedste annoncering skal der både være økonomi og vilje til at få projektet til at lykkes. Dataopsamling bør gå på tværs af alle dele af en virksomhed.
- Research din målgruppe
Der er stor forskel på at kende din målgruppe og forstå din målgruppe. Hvis du aldrig har været ude at sælge noget, har du rigtig svært ved virkelig at forstå din målgruppe. Hiv fat i salgsafdelingen eller produktafdelingen og kom med ud til møder. De kan give dig værdifuldt input. Vær opmærksom på at intet er statisk – kundeadfærd og præferencer skifter nærmest dag til dag, så vær grundig og konstant i din målgruppe research. Det kan helt bestemt betale sig
- Forstå din data
Sæt dig ind i din data, hvor kommer den fra, hvad betyder den, og hvad viser tallene? Forståelse og overblik gør det langt nemmere at sætte de rette KPI´er [Key Performance Indicators]. Det er grobund for enhver succes.
- Bring de kreative og dataanalytikerne sammen
Med den rette value proposition og kreative ide kan man komme langt – men ikke i mål. Sæt de kreative mennesker i virksomheden sammen med dataknuserne – sammen kan de skabe annoncering, der giver mening på alle kanter.
- Automatiser processen
Køb de værktøjer, der kan opsamle data og automatisere processer. Big data er ”dum data”, og den eneste måde at skalere din forretning er ved at automatisere og aktivere din data. Hver dag stiger kompleksiteten, da forbrugernes touchpoints øges dag for dag, da alle devices og skærme i fremtiden vil blive digitale. Det vil være umuligt at levere relevant annoncering uden brug af data og teknologi.
Adform – en platform for medieplanlæggere
Adform er en cloudbaseret platform til datadrevet, automatiseret og digital medieannoncering til brug for mediebureauer, annoncører og medier. Hvor konkurrenter tilbyder traditionelle topbannere, adskiller Adform sig ved at fokusere på mere interaktive annoncer med blandt andet video og animationer.
Læs også: Danske Adform rejser 150 millioner