Arkiver

Content PartnereCoworking spacesNyheder

Sådan går du “all in” uden at knække nakken

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med DANA – A-kasse for selvstændige. Udover kurser og workshops rettet mod selvstændige tilbyder DANA også arbejdsløshedsforsikring, fordelsaftaler og anden rådgivning rettet mod selvstændige.

Kontorfællesskabet Founders House består udelukkende af iværksættere, der er håndplukket af husets drivkraft og direktør, den 32-årige Zenia W. Francker. Det er kun de mest ambitiøse startup virksomheder, der inviteres ind i varmen.

Zenia W. Francker, CEO for Founders House og Lead på Startup Village-initiativet, har ekstensiv erfaring med startup virksomheder gennem ti års arbejde med området i Danmark, og hun er derfor tæt forbundet med miljøet.

Founders House var i 2010 nordens første kontorfællesskab specifikt fokuseret på iværksættere, der driver tech startups. Her bruger Zenia W. Francker alle sine netværkstalenter for at give kontorets iværksættere de bedst mulige rammer for at både servicere den enkelte virksomhed og for at støtte hinanden til at nå nye højder med deres startup virksomheder. Ikke mindst for at møde investorer, få kendskab til fundraising og være fælles om alt fra problemer med momsregnskaber til at give hinanden peptalks over kaffebrygningen i køkkenet.

Da Zenia W. Francker i 2013 startede som CEO ved Founders House, lagde hun ud med at ændre kriterierne for at få en plads i kontorfællesskabet. Det er nemlig ikke hvilken som helst iværksætter, der kan få en plads i det københavnske kontor.

Invite Only – du skal være ambitiøs hvis du skal være med!
For at blive en del af Founders House skal du som iværksætter inviteres, og din virksomhed skal være tech-baseret, skalerbar og have nogle ambitiøse mål for fremtiden – gerne globale.

”Ambitioner er super vigtigt. Vi vil gerne se, at alle, der har en plads på Founders House, er top engagerede. Og de skal naturligvis have et globalt sigte. De skal virkelig ville noget, ønske at blive de bedste inden for deres felt. Det kan sagtens være en lille niche, men de skal uden tvivl have som mål at være førende på deres område,” forklarer Zenia W. Francker begejstret.

Zenia W. Francker og Founders House er hele tiden på udkig efter passionerede iværksættere, og det er også særligt dem, der bliver tilbudt en plads på kontoret.

”Det er jo en rejse, du kommer ud på – dét at være en startup, og du skal have en stærk tro på dit produkt – og blive ved og ved. Også når du møder modstand, som manglende brugere, et betydeligt cut i din løn, manglende investorer, -ja, mange iværksættere får jo ikke løn i årevis. Det kræver en god portion passion at begive sig af sted på sådan en startup rejse,” fortæller Zenia W. Francker.

Hun mener, at mange indimellem glemmer bagsiden af medaljen, hvor mange stiftere af startup virksomheder ikke får løn i lange perioder. Ofte hører man kun succeshistorierne.

Du kan godt være “all in” og have et sikkerhedsnet
Henrik Bautz
er Online Manager hos DANA – a-kassen for selvstændige, han forklarer at de definerer iværksætteri ret bredt.

“For os kan en iværksætter ligeså godt være den ambitiøse håndværker, som det kan være en startup-stifter med en nyskabende ide,” forklarer Henrik Bautz og fortsætter:

“Det de har til fælles er viljen til at ofre noget for at få succes med deres virksomheder. De tør lægge hånden på kogepladen. -Det er også her, vi som a-kasse kan gå ind og fungere som et sikkerhedsnet i den her ret uforudsigelige fase.”

Henrik Bautz forklarer, at en af DANAs fornemste opgaver er at gøre livet som selvstændig til en attraktiv og tryg levevej. Den opgave løser de bland andet igennem ekspertrådgivning fra en række specialister på området og igennem netværksarrangementer og kurser, som gør de selvstændige i stand til at trække på hinandens erfaringer, samt forskellige forsikringsmuligheder.

Skriv et svar