Arkiver

Coworking spaces

Et iværksætterslot åbner dørene i Aalborg

Iværksætterslot i Aalborg

Det rumler i Aalborg med iværksættere, netværk og events. Nu åbner en gruppe iværksættere dørene for Aalborghus Slot, og de har ambitioner om at gøre slottet til startup centrum i Nordjylland.

Danmark har fået et iværksætterslot. Ja, et slot. I Aalborg. Men det er faktisk ikke så mærkeligt. Aalborg har længe været avlsegn for iværksættere som drengene fra fodboldplatformen Tonsser, iværksætter og business angel Kasper Hulthin fra Podio og Peakon, og også iværksætter og debattør Tine Thygesen er fra den jyske by og officiel protektor for det nye kontorfællesskab for iværksættere.

Slottet er på 1.200 kvm og skal huse 65 iværksættere, der alle arbejder med skalerbare startups. Initiativtagerne bag er en gruppe iværksættere, og sammen med eksterne partnere vil de bruge de næste år på at sætte Slottet i stand for at gøre det til centrum for det voksende startupmiljø i det nordjyske.

LisaDalsgaard”Vi har haft en god dialog med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som udlejer Aalborghus Slot. De har bakket os op og set fordelene i at give Nordjylland et succes-centrum,” fortæller iværksætteren Lisa Bønsdorff Dalsgaard, der er bestyrelsesmedlem i StartupWorks og stifter af GoodiePack.com.

Det bevarede slot bliver til fællesskabet StartupWorks

Aalborghus Slot blev bygget i 1539 af Kong Christian III og er i dag Danmarks eneste bevarede regnsskabsslot. Slottet skal huse iværksætter-fællesskabet under navnet StartupWorks, der vil bestå at ligesindede iværksættere med virksomheder, der kan lære noget af hinanden.

MarcMunzer”Det er altafgørende for vores initiativ, at vi alle kan bidrage til vidensdelingen. Vi har derfor en screeningsproces, hvor interesserede kan finde en ansøgningsformular på vores hjemmeside, og så bliver inviteret til at præsentere deres koncept og foretningsplaner foran et udvalg,” forklarer Marc Münzer, der er Bestyrelsesformand i StartupWorks.

Iværksætteren Kim Jensen står bag and-ice.com, en beholder der gør det lettere for dig at lave isterninger, og som netop har fået investering.

KimJensen_AndIce”Når man dedikerer sit liv til at banke en virksomhed op, så er det vigtigt at kunne trække på erfaringer fra andre. I StartupWorks har vi endda også et fælles mål om internationalisering,” fortæller Kim Jensen, der er en af slottets nye lejere.

Halvdelen af de godt 65 skriveborde på slottet er allerede fyldt og reserveret, men der er stadig plads til modige iværksættere i Aalborgs nye forening; StartupWorks. Du kan også følge dem på facebook.

Og hvis du blev nysgerrig på, hvordan isterninger kan laves endnu lettere, så har and-ice.com lavet en lille video om det her.

1 kommentar

Skriv et svar