En af mændene bag den omstridte bitcoin teknologi meddelte i sidste uge, at han ikke længere vil være en del af bitcoin teknologiens udvikling, og at han så projektet som mislykket. Flere større artikler har bragt historien om samme. Ingen har stillet spørgsmålstegn. Men er bitcoin teknologien mislykket?
Af Maria Konstantoulakis
Mike Hearn, en af de centrale udviklere af Bitcoin, for nylig skrev e blogpost på Medium, hvor han offentligt meddelte, at han ikke længere vil være at deltage i Bitcoin udvikling.
“Bitcoin eksperimentet mislykkedes,” lyder det fra Mike Hearn i blogpostet.
En New York Times artikel fulgte snart efter, og utallige andre journalister viderbragte Mike Hearns bemærkninger uden at forsøge at forklare det meget tekniske ræsonnementet bag hans påstande. Men er Bitcoin virkelig mislykkedes? Eller er det journalistikken?
Nedenfor udfordrer vi 3 påstande Mike Hearn har udtalt om Bitcoin.
1. Bitcoin teknologi kan ikke flytte din eksisterende penge
Mike Hearn indleder med, at Bitcoin “ikke kan flytte dine eksisterende penge,” og peger på efterslæb som problemet. Mens dette i bedste fald er en overdrivelse, er det rigtigt, at der i øjeblikket er en grænse for den fart, hvormed transaktioner kan ske (ca. 5 per sekund), og at transaktionsfarten nærmer sig grænsen over tid. Efterslæb kan ske, når antallet af transaktioner, der venter at gå igennem er større end denne grænse. Med andre ord er Mike Hearns argument dybest set, at Bitcoin teknologi er “død”, fordi alt for mange mennesker ønsker at bruge det. Det er lidt som at sige, at en bar er “død”, fordi der er for mange mennesker i kø for at købe noegt at drikke.
I øjeblikket stiger gebyrerne, når Bitcoins grænse for transaktioner er nået. Det betyder blot, at for nu vil kunderne er nødt til at gå på kompromis mellem, hvilke gebyrer de betaler, og hvor hurtigt deres transaktioner går igennem.
2. Tiden, som en bekræftelse af Bitcoin transaktioner tager, er uforudsigelig
Mike Hearn kalder den tid, som det tager for Bitcoin transaktioner at blive bekræftet, for “uforudsigelig”. Det er reelt kun gældende, hvis du ikke vælger at betale gebyr overhovedet. Den gennemsnitlige bekræftelse af en transaktion med Bitcoin (med gebyrer) er omkring 10 minutter. Sammenlign dette med internationale bankoverførsler. De kan være øjeblikkelige, men de er mere tilbøjelige til at tage 5-7 arbejdsdage – eller endnu længere.
3. Gebyrer er “for høje”
Men hvad med gebyrerne? Mike Hearn mener, at de er for høje og for hurtigt stigende. Det typiske transaktionsgebyr for de lavt prioriterede transaktioner er 0,0001 BTC – uanset antallet af Bitcoins. Det betyder, at gebyret kan måles i ører for ethvert beløb i kroner.
I følge Mike Hearn er det nu også mere almindeligt at blive bedt om at betale mere for minedrift (red.: tekniske term for at finde bitcoins) end et kreditkort ville opkræve, og han forklarer, at en reddit bruger besluttede at undgå en Bitcoin betaling på Amazon, fordi gebyret ville have været “næsten $0,70.” Det er et usædvanligt højt gebyr for Bitcoin (uden at blive for teknisk, var netop denne transaktions størrelse over gennemsnittet), men er ikke højere end hvad et kreditkort gebyr ville opkræve.
Den gennemsnitlige kreditkort transaktionsgebyr på $100 beløber sig til mellem $2,50 og $3. Det kan sammenlignes med gebyret for overførsler hos de 10 største amerikanske banker, som kan være alt fra $15- $50, afhængigt af hvor du sender pengene. Og lad os så igen huske, at det er usædvanligt for et Bitcoin gebyr at være over 5 cents.
Men måske er det største problem med Mike Hearns indlæg, at der er en interessekonflikt.
Interessekonflikt
Mange nyhedskanaler har også udeladt at fortælle, at Mike Hearn nylig er begyndt at arbejde for R3CEV, som fører et konsortium af 42 finansielle virksomheder i forskning og udvikling af blockchain i det eksisterende finansielle system. Med andre ord, hvad de ønsker at udvikle er en privat blockchain, uden Bitcoin, udelukkende for bankerne. Det er en fejl i journalistikken ikke at anerkende denne interessekonflikt.
Det der gør Bitcoin’s åbne blockchain teknologi så unik og sikkert, er dens indbyggede incitamenter. Minearbejderne der netop finder bitcoins bliver belønnet (med Bitcoins) for at sikre blockchain. Hvis de gør noget, der på nogen måde kompromitterer dens sikkerhed, vil de samtidigt også devaluere deres egen belønning. I et privat system uden Bitcoin eller tokens, vil incitamentet ikke være ligeså klart. Man kan naturligvis aflønne IT-medarbejdere, der får betaling for at opretholde systemet, men det er næppe noget nyt eller revolutionerende. I virkeligheden er det præcis, hvordan databaser allerede er sikret, og har været det i årtier.
Det faktum, at mange banker og finansielle virksomheder ønsker at opbygge deres egne private blockchains, minder om, hvor mange store virksomheder i 1990’erne ønskede at bygge deres eget “internet”, som de kunne kontrollere på deres egne præmisser. Ideen om et “åbent internet” var næppe en velkommen ide på det tidspunkt. Så når disse selskaber byggede deres eget intranet, betyder det så at det åbne internet mislykkedes? Selvfølgelig gør det ikke det. Det var de virksomheder, der nægtede at omfavne det åbne internet, der mislykkedes.
De nordiske lande hurtige til at adoptere
Blockchain er blevet hyldet som det næste skridt i den finansielle teknologi af banksektoren, og mange kigger mod fintech startups for at blive inspirerede. Norden er ingen undtagelse. For eksempel har den svenske virksomhed Safello indgået partnerskab med Barclay’s, for at udforske hvordan blockchain kan bruges i traditionel finansiering.
Men i Norden er interessen for blockchain nået ud over den finansielle sektor. Danmark, som har været hurtige til at omfavne Bitcoin teknologi med 3 Bitcoin pengeautomater, og erklærede Bitcoin skattefrit marts 2014, er nu ved at adoptere blockchain i regeringen. Det danske politiske parti Liberal Alliance bruger blockchain teknologien til at interne valg under årlige møder.
I Finland har softwarevirksomhed Koodilehto indgået partnerskab med krypto-valuta gruppen FIMKrypto at give mulighed for udsendelse af Bitcoin blockchain via nationale tv-kanaler.
Og på Island, er en kommune blockchain valuta blevet testet, for at skabe en belønning for politisk deltagelse.
Paul Niederer forklarede den fornemmelse af Blockchain under sin keynote præsentation på Crowdsourcing Week Europe 2015:
“Der er et enormt potentiale i blockchain teknologi, der i væsentlig grad vil påvirke vores finansielle transaktioner i fremtiden, herunder crowdfunding.” I fremtiden, siger han, vil vi “registrerer vores transaktioner i hvad du kalder åben, fælles, fuldt gennemsigtig, nul omkostninger, tillid-baserede systemer. ”
Crowdsourcing Week 2016 vil handle om disruption begrebet, og inkludere et fokus på hvordan netop blockchain teknologien forandrer den måde, vi arbejder på tværs af handel, banker, byer og samfund. Du kan registrere dig her.
Denne artikels tilføjelser er forfattet af Lisa Mallner. Se den originale artikel om blockchain og bitcoin teknologi her.
