HardwareNyheder

Dansk design startup crowdfund-hitter i Japan

Sitpack Trendsonline

Dansk design startup har netop afsluttet en crowdfunding kampagne i Japan med det resultat, at deres transportable stol eller lænepind nu bliver produceret og solgt i 12.000 eksemplarer.

Den danske design startup Sitpack kan nu sætte gang i produktionen af deres ergonomisk korrekte, transportable stol eller siddeanordning efter crowdfunding på det japanske site, Makuake. Mono+ er navnet på stolen, der er designet til at aflaste ryg og knæ, mens blodgennemstrømningen også aktiveres. Produktionen af stolen har holdet bag Sitpack valgt at fastholde i Danmark.

“Crowdfunding giver en validering af vores produkt. På 56 dage solgte vi for 1,6 millioner kroner, og det viser, at der er en efterspørgsel på vores produkt i Asien,” udtaler medstifter og CEO i Sitpack, Jonas Lind-Bendixen.

Efter Makuake crowdfunding-kampagnen sender Sitpack flere end 12.000 Sitpacks til deres early birds, og samtidig er startuppet snart klar til at lancere deres produkt på det danske marked efter et udfordrende test- og produktionsår. Sitpack forventes at være i handelen i Danmark i løbet af marts 2016.

Se hvordan Sitpacks transportable stol fungerer i denne video: