Arkiver

NyhederUngt Tech

Dansk startup: “Mentor ændrede vores forretningsmodel fundamentalt”

TubusOne er et stykke hardware til mennesker med bevægelseshandicap i arme og hænder. For nyligt fik de en mentor gennem Venture Cup, og det har allerede haft en stor betydning for startuppets forretningsmodel.

Den digitale forlængede finger, som TubusOne har udviklet, kan bruges på tablets eller smartphones, så bevægelseshandicappede kan navigere rundt på touchskærme på lige vilkår med dem, der kan bruge deres hænder på normal vis. TubusOne fungerer uden tilknyttet software, men blot ved af et stempel, som styres ved hjælp af brugerens lufttryk i munden. TubusOne fik for nyligt en mentor gennem Venture Cup.

“Vores første møde forløb rigtig godt, og vi fik et helt andet perspektiv på vores forretning, som har dannet grundlag for vores videre arbejde med forretningsmodellen. Havde vi ikke haft dette møde, var vi formentlig ikke nået til, hvor vi er idag, så hurtigt som vi gjorde,” udtaler Lizanne Svane, Partner i TubusOne.

TubusOne deltager i Venture Cups Startup Booster program, som er en slags præ-accelerator for Venture Cups mest lovende startups. Det er herigennem startuppet blev matchet med Steen Lohse fra Venture Cups mentorordning.

Læs også: Danish Tech Challenge: Udvikling og produktion hænger sammen

Mentor gav TubusOne nyt perspektiv på forretningsmodellen
Lizanne Svane fortæller, at det første møde mellem dem og deres mentor, Investeringsdirektør i Den Sociale Kapitalfond Steen Lohse, forløb rigtig godt. Steen bidrager med sin erfaring med udvikling og skalering af iværksætter-virksomheder i hele verden, og dette er yderst relevant for TubusOnes forretning, da de på sigt ønsker at indtræde på nye markeder uden for Danmarks grænser.

Mentor og Investeringsdirektør i Den Sociale Kapitalfond Steen Lohse
Mentor og Investeringsdirektør i Den Sociale Kapitalfond Steen Lohse

“Vi fik et helt andet perspektiv på vores forretning, som har dannet grundlag for vores videre arbejde med forretningsmodellen. Havde vi ikke haft dette møde, var vi formentlig ikke nået til, hvor vi er idag, så hurtigt som vi gjorde,” smiler Lizanne Svane.

Fordelen ved at have en mentor er, ifølge Lizanne Svane, at vedkommende kan give sit besyv med – helt objektivt – på processen samt på forretnings- og produktudviklingen.

“Steen Lohse har erfaring både som iværksætter og som selvstændig konsulent, så han formår at sætte sig ind i vores situation samt træde væk og være rådgivende, hvilket er meget vigtigt for vores forløb i den nuværende fase, vi er i,” lyder det afslutningsvis fra Lizanne Svane.

I 2016 bliver TubusOnes fokus blandt andet at validere interessen hos målgruppen og forhåbentligt bliver startuppet klar til at indtræde på det danske marked i forsommeren.

Læs også: Sådan opfinder TubusOne en digital finger

Skriv et svar