Digitale platforme har ændret vores måde at indgå i debat og diskussioner på. Vi er blevet hårdere i tonen. Men der er også kommet plads til flere stemmer.
Gå ind i en hvilken som helst debattråd på nettet, og du vil blive mødt af holdninger i øst og vest. Det er der som sådan ikke noget nyt ved, men holdningerne er faktisk ikke til debat. Og ofte er siderne hårdt tegnet op. Meget hårdt. De digitale platforme er nemlig uforpligtende og kalder ikke på samme refleksion, som hvis man tog en diskussion ansigt til ansigt.
Det har ændret ved den måde, vi diskuterer og debatterer på, fortæller blandt andre forfatter og foredragsholder Klaus Kjøller.
”Platformene giver os nogle nye muligheder, og det påvirker os selvfølgelig. De har været et kæmpe kvantitativt spring fremad. Noget af det, vi har oplevet, er, at man kan se, mange fører sig meget militant frem,” siger han.
I debat tager følelserne over
Sociale medier fremkalder det, han kalder en brønd- eller bobleeffekt.
”Der er meget stærke følelser i det, og det har ikke altid noget med klassisk debat at gøre. Sociale medier er et sted, hvor befolkningen kan samles om at hade noget eller nogen, eller opbygge deres egen lille boble, hvor andres holdninger er forkerte. Det kommer ikke til at handle om diskussion og debat, men ender med at være en slags sekt, hvor skurkene, dem af en anden holdning, bliver lagt for had,” siger han.
Derfor er der ved at danne sig en modreaktion. Et sted ude i virkeligheden. Her popper samtalesaloner op hid og did i det danske land. Og i Sverige. Her har de to piger, Anja Melander og Johanne Öhlén Meschke, lavet det, de kalder Tankeapoteket, hvor de forsøger at redefinere samtalen.
”Selvom samtalen altid har eksisteret, mener vi, at de reelle samtaler, der virkelig betyder noget, bliver sjældnere i dagens digitale samfund. Vi er stressede, angste og tænker i status-opdateringer, hvor vi ubevidst frasorterer de virkeligt dybe samtaler,” fortæller Anja Melander.
Samtaler kan føre til nye indsigter
De startede Tankeapoteket for at skabe et rum, hvor der er tid til at mødes med mennesker og tale om alt muligt. Samtaler, der måske kan føre til nye indsigter og relationer, siger Anja Melander, som selv er blevet meget mere klar over, hvordan hun taler med andre. Både i virkeligheden og på sociale medier.
”Da vi begyndte at arbejde med samtale og dialogen indså vi hurtigt, at det er mere en kunstform og en muskel, der skal trænes for at kunne bruges på en god måde. Jeg føler personligt, at jeg er blevet meget opmærksom på, hvor meget jeg lytter i et opkald og jeg er meget omhyggelig med at forsøge at dæmpe den indre stemme, som hele tiden dømmer mig selv og andre og forsøger at lyde smart og interessant,” griner hun.
Platformene har skabt et krydsfelt
Når vi på nettet ikke overholder de ældgamle traditioner for diskussion, hvor man udvider sin horisont og diskuterer for at meningsudveksle, er der flere grunde til det, fortæller sprogforsker Michael Ejstrup.
”Det er så uforpligtende at svine nogen til på nettet. For det er så nemt, og det er relativt omkostningsfrit. Det er det ikke, hvis du skal ind i en stue og sige det samme. Der er det meget mere ubehageligt, og i den situation ville vi veje vores ord mere og få en mere nuanceret og nok også bedre kommunikation,” siger han.
Der er nemlig sket et skred i det at skrive og tale, fortæller han. Det er egentlig to forskellige ting. Situationen for skrift har i flere 1000 år været monologisk og skulle kunne stå alene uden afsenderens kropssprog og personlige islæt. Talen er derimod dialogisk, og man har mulighed for at se hinanden og afkode hinanden, fortæller Michael Ejstrup.
”Med de nye platforme er der kommet et krydsfelt. Kommunikationssituationerne har bevæget sig ind på hinandens områder, og det giver nogle problemer,” forklarer han.
Sproget har grundlæggende en social funktion. Den funktion er der stadig. Men vores måde at tale sammen på, diskutere og debattere på har ændret sig. På både godt og ondt.
”Det er godt, der er flere, der kan komme til orde. Det var der nogen, der havde svært ved for 150 år siden. Nu kan mange flere få et indlæg i debatten. Men det har også skåret ned i betænkningstiden, inden vi siger noget, fordi det er blevet så nemt at blande sig,” siger Michael Ejstrup og tilføjer:
”Det er ligesom med mad. Vi har fået så nem adgang til mad, at vi kan æde os tykke og fede – og gør det. Det er bare ikke altid sundt. Det er på samme måde med at udtrykke os. Måske skulle vi indføre at lære at blive eftertænksomme og forstå, hvad det betyder at lægge noget op på sociale medier, Bare fordi du kan, er det ikke ensbetydende med, at du skal.”
