Arkiver

Nyheder

150 millioner kroner til danskledet kunstig intelligens

Den New York baserede virksomhed X.ai med danske Dennis Mortensen i spidsen har ifølge Venturebeat.com fået en investering på 150 millioner kroner i en investeringsrunde ledet af Two Sigma Ventures.

Bag artificial intelligence-eventyret x.ai står fire medstiftere med Dennis Mortensen i spidsen som CEO. Produktet hedder Amy (eller Andrew, hvis man hellere vil have det) og er en personlig mødeplanlægger, som, baseret på kunstig intelligens, kan planlægge møder for dig. Man aktiverer produktet ved at sætte Amy/Andrew cc, i en mail med en mødeinvitation. Derefter overtager Amy/Andrew kommunikationen frem og tilbage og finder et passende tidspunkt for mødet.

Ifølge Venturebeat skal den nye investering fra blandt andre Two Sigma Ventures bruges til at færdigudvikle Amy og bringe den til markedet.

De øvrige investorer i runden er DCM Ventures, Work-Bench Ventures samt tidligere investorer som IA Ventures, FirstMark Capital, Softbank Capital, Lerer Hippeau Ventures, CrunchFund, and Pritzker Group Venture Capital, som tidligere har investeret knap 60 millioner kroner i startuppet.

Læs også: Danskledet startup rejser 60 millioner kroner til kunstig intelligens

X.ai har endnu ikke lanceret en endelig version af deres produkt, men Dennis Mortensen forventer at lancere Amy/Andrew for offentligheden i løbet af efteråret 2016. For øjeblikket er der tale om en lukket beta med en lang venteliste.

 

Skriv et svar