Arkiver

GuideNyhederSponsoreret indhold

Sådan bliver du en ansvarlig iværksætter – og sikrer succes

Drømmen om det selvstændige liv er tiltrækkende for mange. Men bag alt det sjove; farten, innovationen og iværksætteriet ligger en god portion af det, mange sukker over: Administration. Men får du styr på det, har din virksomhed et meget stærkere fundament.

Ofte er det frihedstrangen, der trækker. Muligheden for at skabe noget. Ændre noget. Være sin egen chef og lade lysten drive værket. Men for at få succes som iværksætter og selvstændig er der også andre ting, der hvis de ikke trækker ligeså meget, så i hvert fald burde: Administration, forsikring, personale, bestyrelser. Kort sagt at være ansvarlig hele vejen rundt.

Og vælger man at tage springet og blive iværksætter, er det vigtigt, at man gør nogle ting klart for sig selv. Orker og kan man klare det administrative selv, eller skal man udlicitere og koncentrere sig om det, man brænder for? Det fortæller Philip Fobian, Salgs og erhvervskonsulent hos DANA, de selvstændiges A-kasse.

”Er man ikke typen, der kan føre et regnskab eller få lagt fakturaerne ind på den rigtige måde, så er det meget smartere at kunne være sig ansvaret bevidst og give det videre. Konsekvensen bliver større i sidste ende ved at lave fejl end ved rent økonomisk at sende et videre til en anden,” siger han.

Husk at forsikre dig

Det vil kun komme til at hænge som en sky over hovedet, hvis ikke man får det klarlagt over for sig selv. I samme ombæring kan man passende kigge på sine forsikringer.

”Dem kommer man ikke uden om. Det er nogle bekymringer, man kan pille ud af sin hverdag, og det er vigtigt, at man kan holde sit fokus på det vigtige og få skåret ned på bekymringerne. Økonomiske bekymringer er roden til alt ondt. Det handler om at sikre, at man står stærkt, hvis det nu skulle gå galt,” siger han.

På samme måde skal man være opmærksom på, at internettet ikke har svaret på alt. Det kan godt se sådan ud, når man skriver noget ind i Google. Men der er nogle spørgsmål, som skal stilles de rigtige steder til de rigtige fagfolk. Ellers vil der være nogle administrative ting, der rammer en bagefter. Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt, råder Philip Fobian. Et godt eksempel er bogføring. Det sidder mange med selv, men samtidig er de usikre på, hvordan de skal gøre. Og er man usikker, kan man godt trække den lidt og pludselig – ja så er sidste frist for momsindberetning overskredet.

Gå uden om de nære relationer

Er man på vej til at blive en mere ansvarlig iværksætter, er der også andre steder, man kan se efter forbedringer, fortæller Philip Fobian.

”Det mest normale er, at man ansætter en, man kender. Man ved, man kan stole på hinanden i hvert fald privat, men der er ikke noget der kan ødelægge et godt venskab som et ansættelsesforhold. Det bedste råd er nok helt at lade være med at ansætte relationer. En forretning er en forretning,” siger han.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan få lidt starthjælp, men folk skal ansættes på grund af kompetencer, ikke fordi det er bekvemmeligt. Det samme gælder bestyrelser, fortæller Philip Fobian. Og generelt når vi taler opstartsfasen. Her er det vigtigt, man får noget sparring af nogle folk, der har forstand på området, folk som tør være kritiske og folk som er ærlige om ens projekt.

”Det er så individuelt, så derfor er det godt altid at få nogle andre øjne på,” siger han.

Pas på dig selv

På den måde er ens netværk utrolig vigtigt. Men det er ens bagland også. Og en tendens Philip Fobian ser – især hos unge iværksættere – er aldrig at lægge arbejdet fra sig.

”Du skal huske at passe på dig selv. At holde fri, om det er en time om dagen eller en dag om ugen. Det med at arbejde konstant kan ingen holde til. Det kan dit netværk heller ikke. De har også brug for, at du er tilstede og ikke er eksempelvis tømrer/far, men også nogle gange bare er far,” siger han.

Hos DANA har de lavet 10 gode råd til at undgå de værste faldgruber som selvstændig og blive en mere ansvarlig iværksætter. Dem kan du læse her.

Skriv et svar