Arkiver

GuideIværksætterlivNyheder

Ingen grund til panik: Trin for trin-guide til din udvidede selvangivelse

Selvangivelse

Der er meget at holde styr på som iværksætter, og en af de ting, du skal til at have fra hånden er den udvidede selvangivelse. Den skal nemlig indberettes senest 3. juli og her får du en trin for trin-guide til at klare det nemt før sommerferien.

Tal, gæld, udgifter, indtægter, fradrag, skattevæsenet, flere tal, decimaler, koldsved, panik. For mange er Skat, forskudsopgørelse og selvangivelser kilde til stor irritation. Men det er et nødvendigt onde – især som selvstændig. Og der er ikke noget med at hoppe over hvor gærdet er lavest, men man kan godt få hjælp til at kravle over.

Derfor har Skat lavet en trin for trin-guide og to nye videoer til at få has på den udvidede selvangivelse inden indberettelsesfristen den 3. juli. Det gælder nemlig for alle, der havde virksomhed i 2015, og Skat fortæller, at det for cirka 30.000 virksomheder er første gang, de skal give sig i kast med det.

Sådan laver du din udvidede selvangivelse:

Gå til skat.dk og log på TastSelv Borger – med din personlige NemID

  1. Klik på Ret årsopgørelsen/selvangivelsen 2015.
  2. Visse beløb på din selvangivelse vil være fortrykte. Tag stilling til, om de er korrekte.
    Ret de beløb, der skal rettes.
  3. Rul ned til Virksomhedsoplysninger. Du skal selv indtaste dit overskud i rubrik 111 eller dit underskud i rubrik 112. Udfyld eventuelle andre felter, du har oplysninger til.
  4. Rul ned til Regnskabsoplysninger og tryk Vis. Udfyld de relevante felter.
  5. Gem de indtastede oplysninger ved at trykke Gem nederst i vinduet og luk det. Du kommer nu tilbage til selvangivelsen.
  6. Tag stilling til om der er andre oplysninger, du skal indberette til selvangivelsen, Husk, at din selvangivelse dækker både din virksomheds og din private økonomi.
  7. Godkend selvangivelsen nederst på siden.
  8. Du vil nu få vist en kvitteringsside. Du er færdig med at selvangive, og kan se din årsopgørelse.

Hvis du undervejs kommer til at glemme at udfylde et nødvendigt felt, eller hvis der er oplysninger, der ikke stemmer, vil du blive bedt om at udfylde det manglende, før årsopgørelsen kan dannes.

Du kan også få hjælp i de to nye hjælpevideoer fra Skat, “Sådan selvangiver du” og “Sådan laver du dit skatteregnskab”. Du kan finde dem begge på skat.dk/selvangivnu.

https://www.youtube.com/watch?v=c5TgcBe-FZ4

https://www.youtube.com/watch?v=w1AfxYVizH8

1 kommentar

  • Great show at Echoplex the other night. You should have played longer, especially since Wild Beasts took like an hour to come on after you guys. WTF? Anyway I love your music and your energy on stage and presence were really imevisspre! Such a fun show! Thanks.

Skriv et svar