VRUnicorns er et startup, der udvikler spil til Virtual Reality-genren. Deres første succesfulde VR-spil, #SelfieTennis er blevet udnævnt til det hidtil farligste, fordi at spillerne bliver revet med i en sådan grad, at de komer til skade på vægge og inventar. Startuppet består af en række indsjæle fra hele verden og startede egentligt som en hobby.
Virtual Reality vinder hastigt frem. Flere og flere spiludviklere kaster sig over disciplinen og det ser ud til at VR er kommet for at blive. Business.dk fortæller historien om danske VRUnicorns.
VRUnicorns er en af de danske VR-spiludviklere. De har til huse i kontorfællesskabet The Orbit på Amager og er aktuelle med deres #SelfieTennis, som hitter stort verden over. Ganske som navnet antyder, så spiller man tennis. Men man spiller tennis på kanten af en bjergkløft og har muligheden for at krydre spiloplevelsen med forskellige features, såsom at punktere ballondyr rundt om banen og lignende ting. Alt sammen i en tredimensionel, animeret verden.
En af stifterne hedder Julie Heyde og har været en del af VR-branchen i nogle år, efterhånden. Også selvom krystalkuglen ikke umiddelbart nævnte noget om Virtual Reality.
Virtual reality lå ikke i kortene
Julie Heyde studerede HA-Jur på CBS, da hun stiftede bekendtskab med Virtual Reality. Det viste sig at være noget for hende og pludselig var hun medstifter af sin egen spiludvikler-virksomhed, nelig VRUnicorns.
“Det var egentlig noget, vi gik og hyggede os med at udvikle om aftenerne, når vi var kørt træt i andre opgaver. Men på et tidspunkt valgte vi at sadle om og satse 100 procent på det i stedet, ” udtaler hun til Business.dk.
Det har vist sig at være et klogt valg. Flere tunge profiler i industrien har været positivt stemte overfor #SelfieTennis og for nyligt blev teamet bag VRUnicorns inviteret af LucasArts til at prøve deres nyeste VR-spil. LucasArts er stablet på benene af selveste George Lucas og det var ikke et hvilket som helst spil, de skulle teste. Det var nemlig LucasArts nye VR-version af Star Wars-spillet. Starstruck much?
Og tilsyneladende er brugerne vilde med det, også selvom de smadrer dem selv og deres udstyr undervejs. Hvis man selv vil have syn for sagen, så kan man bare tjekke tweets om spillet ud her.
Og skulle man blive forelsket i #Selfie Tennis, så er der også #SkiJump og “Archery på vej. Mon ikke titlerne siger det hele.