Danske Superb vil hjælpe restauranter med at levere service på en ny måde og ikke mindst nedbringe antallet af gæster, der ikke dukker op til deres reservationer. Startuppet har netop modtaget titlen som ”Årets Vovehals” til Ivækstprisen 2016.
Det er lørdag aften. Bordet står dækket, madvarerne til menuen er købt ind, og kokkene og tjenerne står klar til at tilberede og servicere. Gæsterne har reserveret til klokken 18:30. Men klokken bliver fem over, så ti over, og til sidst står det klart. De dukker ikke op. De er ”no shows”, som man kalder det i branchen. Restauranten ved straks, hvad det betyder: Spildt mad, tabt omsætning. Bare ærgerligt.
Udeblevne gæster er et velkendt fænomen i den danske restaurationsbranche og kan koste en enkelt restaurant op mod én million kroner om året. Samtidig går tonsvis af mad til spilde hver uge. Men selv om problemet er stort, kan løsningen godt være mere simpel. Det mener Superb, som har udviklet et online booking-system, der skal få flere gæster til at dukke op som aftalt.
Det går i al sin enkelthed ud på, at gæsterne bekræfter deres reservation med deres betalingskort. Møder de derefter ikke op, eller aflyser de ikke inden for tidsrammen, trækker systemet et beløb fra kortet som kompensation.
”Det er der nok nogle, som vil sige, at det vil de ikke være med til. Men ”no shows” er et reelt problem. Restauranterne mister mange penge og kan være nødt til at lukke. Nogle restauratører har ikke råd til at udbetale løn til sig selv. I andre brancher trækker man penge fra kunderne i samme situationer, så hvorfor ikke hos restauranterne?” siger Zaedo Musa, medstifter og direktør i Superb.
Færre tomme borde
Systemet har på kort tid gjort det danske startup til en af frontløberne på området. Og det på trods af, at ”no shows” i mange år har været en torn i øjet på restauratører, også i udlandet.
En del restauranter – især i København – har dog allerede forsøgt at komme problemet til livs med lignende tiltag. Nogle beder for eksempel om et depositum i forbindelse med reservationen. Ikke umiddelbart den store forskel fra Superbs metode. Men det er der så alligevel, mener Zaedo Musa.
”Det føles unaturligt at betale et depositum, når man skal på restaurant. Med os er det mere naturligt, fordi der ikke bliver trukket penge, medmindre du ikke dukker op eller aflyser i god tid,” siger han.
Og det fungerer tilsyneladende for Superbs kunder, der har oplevet et markant fald i andelen af reservationer, som ender med udeblevne gæster. Zaedo Musa og hans kompagnon, Martin Jensen, er derfor godt på vej mod deres mål om 50 kunder i Danmark inden årsskiftet. Det hele startede i København, og Aalborg er næste danske by på listen fra starten af december.
Systemet er desuden netop blevet introduceret på den anden side af sundet i Malmø og Stockholm, og det svenske eventyr blev få dage senere efterfulgt af titlen som ”Årets Vovehals” ved Ivækstprisen 2016.
Det var ikke ulovligt
Vejen hertil har dog ikke været snorlige for Zaedo Musa og Martin Jensen. Deres plan var oprindeligt at udvikle en app, hvor brugerne nemt kunne finde borde i nærheden, der var blevet ledige på grund af ”no shows”. På en del restauranter hører det nemlig til sjældenhederne, at gæster kommer ind fra gaden.
Den idé blev droppet, men da Superb-konceptet begyndte at tage sin nuværende form, var det ikke uden bump på vejen. I restaurationsbranchen var det nemlig til debat, hvorvidt det overhovedet var lovligt at trække penge fra gæster, der ikke dukkede op til deres reservationer.
Det ændrede en melding fra daværende erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, dog på. Det var lovligt, og dermed var vejen banet.
”En ny måde at tænke service på”
Men Superb har også andre strenge at spille på, selv om funktionen, der skal bekæmpe ”no shows”, foreløbig har fået mest opmærksomhed. Bookingsystemet har således en intelligent side, der bliver klogere på gæsternes vaner. Målet er at optimere deres oplevelser på restauranterne, fortæller Zaedo Musa.
”Det handler ikke kun om reservationer, men også om kunderelationer. Hvem er gæsterne, hvad køber de, og hvor meget vil de give? Det er en ny måde at tænke service på. Derfor har vi fokus på restauranter, hvor vi kan se, at der ikke kun er ambitioner om god mad, men også gode oplevelser. Samtidig skaber vi en visuel identitet, der matcher restaurantens,” siger han.
Systemet er som udgangspunkt gratis at benytte for kunderne. Superbs forretningsmodel er baseret på, at restauranterne herefter betaler en del af de beløb, de henter ind online.
Ingen finansiering til ren luft
Produktet har efterhånden været halvandet år undervejs, og i begyndelsen valgte de to stiftere, at tingene skulle klares uden finansiering udefra.
”Jeg er meget imod, at man starter med funding, der er baseret på ren luft. Vi ville bevise, at vi kunne få kunder og omsætte. Det giver en vanvittig selvtillid og en fed følelse, når man sidder ved forhandlingsbordet. Man ved, at der følger et stort ansvar med, når man rejser penge,” siger Zaedo Musa.
Superb-teamet består i øjeblikket af seks mand, men direktøren regner med, at der snart kommer nye kollegaer til. Forventningerne til fremtiden er høje, ikke mindst på grund af sejren ved Ivækstprisen.
”Det er fantastisk, at så mange har stemt på os. Vi er som b2b-virksomhed rimelig ukendte for mange, og derfor gør vi alt for, at vores personlighed skinner igennem i alt, hvad vi gør. Vi fortsætter med at revolutionere og designe en helt ny kategori i en rusten branche, og nu tager vi handskerne af, for 2017 bliver et aggressivt år fra vores side,” siger han.