Trim driften og få råd til vækst

De fleste iværksættere har både evnen og viljen til at buldre derudad, men mange bremses konstant af manglende likviditet.

Det er en flaskehals, som er svær at gøre noget ved i det nuværende lånemarked, hvor risikovillig kapital er en mangelvare. Mange iværksættere glemmer dog, at der måske i stedet kan frigøres midler ved besparelser og optimeringer på driften. Læs med og få et par eksempler på, hvor du måske kan sætte ind.

Rigtige iværksættere ser fremad og opad

Fuldblods-iværksættere sidder typisk ikke og vender 25-ører. Det er der for det første ganske enkelt ikke tid til, men trivielle omkostninger er for så vidt heller ikke interessante på den lange bane. Målet er jo at op-skalere og udvide, og når først maskineriet ruller som planlagt, kan man altid justere og omkostningsoptimere. Påstanden herfra vil være, at det faktisk er en sund og god indstilling. Man kan ikke både være sprudlende iværksætter og samtidig være en nærigpind, der hele tiden går med livrem og seler.

Men. Det hjælper på den anden side heller ikke at køre den rigtige iværksætterstil, hvis det kører virksomheden i sænk allerede før den kommer i gang. Derfor kan det desværre være nødvendigt at gå på kompromis med iværksætterånden i en periode, for netop at kunne nå derhen, hvor alt igen kan sprudle frit.

Tag arbejdet fra bogholder og revisor

De fleste ser fornuften i at uddelegere eksempelvis bogholderi og revision, og som regel er det en god prioritering. Men det koster kassen. Det er dog ikke nødvendigvis en udgift, der er fast, for meget afhænger af, hvor godt du har gjort forarbejdet, før du sender materialet videre. Hvis der er pinlig orden i bilagene og tallene, må både bogholder er revisor nøjes med at fakturere færre timer. En del nyt software på markedet kan faktisk hjælpe dig her, og oven i købet spare kostbar tid for dig selv. Hvad siger du for eksempel til at kunne scanne fakturaer direkte ind i økonomisystemet eller ordne rejsebilagene på vej hjem i toget via din smartphone. Find hjælpen på Ibistoc.com, hvis du vil skyde en masse genveje på den konto – til billige penge vel at mærke.

Lad ikke webhosten dræne kassen

Hvis din business ikke direkte er baseret på et website med stor trafik og mange besøgende (og det er de færreste), er der stor sandsynlighed for, at du betaler alt for meget til dit webhotel. Mange vælger næsten pr. refleks de dyre ”Pro-hoteller”, eller hvad de hedder rundt omkring, men i langt de fleste tilfælde er det seriøst overkill og spild af 100-vis af gode kroner (eller måske endda mere) hver eneste måned. Se på Unoeuro.com eller en af de andre billige udbydere, og regn på tallene.

Fakturer med det samme

Sidst, men måske vigtigst af alt: Sørg for at fakturere. En af de største iværksætterfejl er sløseri med faktureringen. Send en faktura i samme øjeblik varen er leveret. Det giver mere likviditet og større spillerum, og så er det endda helt gratis. Likviditeten – eller måske snarere manglen på samme – er en af de største dræbere i iværksættermiljøet, og den har taget livet af rigtig mange ellers lovende projekter.

I dag findes der også værktøjer, der kan assistere med den slags. Det sidste nye er fakturering via smartphone, hvor modtager kan betale straks med eksempelvis Swipp med blot et enkelt klik. Det er blndt andet smart, fordi det øger sandsynligheden for at regningen bliver betalt, og fordi det med det samme styrker din likviditet.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

Top