Når lagerstyringsvirksomheden Axacon kommer i kontakt med nye, mindre kunder er skaden ofte sket. Lageret har allerede vokset sig uoverskueligt, og systemer er blevet viklet ind i hinanden. Beskeden er derfor: Få implementeret god lagerstyring fra starten.
Enhver virksomheds mål er at vokse sig større. Og har man et rent fysisk varelager, så vokser det naturligvis med. Derfor bør man huske at få implementeret en god lagerstyring fra starten. Det mener lagerstyrings virksomheden Axacon, der ofte møder mindre virksomheder, hvis lagerstyring er blevet noget roderi.
“Vi møder jævnlig startups, der eksempelvis er afhængige af enkelte personer på deres lager, som kender lageret. Når de stopper, er der ingen, der ved, hvor noget er,” siger Anya Hansen fra Axacon, der derfor foreslog, at man indførte et lagerstyringssystem, så man altid ved, hvor varen er.
Adskil økonomi- og lagerstyringssystem
Mange startups vælger fra start, at have deres lagerstyring i deres økonomistyringssystem, for de er små, og lageret er ligeledes er lille. Efterhånden som behovet for mere avanceret lagerstyring opstår, udbygger de lagerløsningen i økonomisystemet. Men det er systemerne sjældent gearet til, mener Anya Hansen. Derfor bliver det til sidst bliver næsten umuligt at opgradere systemerne på grund af de mange tilpasninger.
“Det kan blive en meget kostelig affære at opgradere et økonomisystem med uoverskueligt mange lagerstyrings-tilpasninger, hvorfor nogle virksomheder kommer til at hænge fast i gamle økonomisystemer, der også kun dårligt understøtter deres lagerstyringsbehov,” siger Anya Hansen.
Axacon anbefaler fra start at få et dedikeret lagerstyringssystem, der let kan integreres til økonomisystemet. Anya Hansen mener, at man helt fra begyndelsen skal opdele salg og lagerstyring i to systemer. På den måde er det nemlig nemmere at få virksomheden til at vokse uden IT-mæssige begrænsninger.
Automatisk lagerstyring sparer dig skridt, planlægning og print
Hos Axacon tilbyder de automatisk lagerstyring. Deres kerneydelse er at få virksomhedernes lagerflow til at køre optimalt samtidig med, de sælger software til at få lageret til at køre uden problemer. Som en del af Axacon vil Anya Hansen selvfølgelig opfordre til, at man går hele vejen og vælger en virksomhed som Axacon til at hjælpe med implementering af automatisk lagerstyring.
“Som opstartsvirksomhed har man travlt, men der er grænse for hvor længe, man bare skal løbe hurtigere og hurtigere. Så snart man er en to-tre stykker ude på lageret, så giver det mening at overveje automatisk lagerstyring,” mener hun.
Med Axacons løsning bliver du udstyret med en scanner, så du slipper for at printe ordrer og gå rundt på et lager og lede efter de varer, som kunderne har bestilt. Scanneren fortæller dig, hvor du skal gå hen og hvor meget, du skal tage fra den enkelte hylde.
Det betaler sig at have styr på både lager og løn
“Det, du investerer i automatisk lagerstyring, er ofte sparet på et år til halvandet. Og fordi lagerstyringen er automatisk, sikrer du dig, at der ikke sker fejl og kunderne får noget forkert tilsendt, hvilket kan give et dårligt omdømme,” siger Anya Hansen.
En ting er, at der er styr på det eksterne. Det interne skal der også være tjek på, pointerer Anya Hansen. Og uanset om det gælder lagerstyring eller lønudbetaling, er det væsentligt at have de rette systemer til at understøtte din forretning. Hos Axacon har de brugt lønstyringsvirksomheden ProLøn siden 2009 til at udbetale løn.
“Proløn har først og fremmest været en god samarbejdspartner for os ved, at vi altid kan få fat i dem. Derfor kan vi regne med at have svar på vores spørgsmål i løbet af to minutter. Systemet er nemt at arbejde med, og omkostningerne ved at bruge systemet er absolut rimelige,” siger Lise Skak Thomsen, der er accountant hos Axacon.
ProLøn har gennem mere end 30 år hjulpet danske virksomheder med at effektivisere deres lønadministration. De udvikler selv branche- og standardløsninger, der kan anvendes af alle danske virksomheder uanset branche og størrelse.