Det har taget tid, men nu er både system og marked klar. Brainii, hedder softwaresystemet, som automatiseret måler den intellektuelle kapital, så virksomheder kan udnytte viden og kompetencer bedre og i sidste ende tjene mere.
Danmark er et videnssamfund. Vi skal leve af vores viden og kompetencer, vi skal konkurrere på vores erfaringsgrundlag og specialiseringsniveau. Men vi er faktisk ikke ret gode til at omsætte viden og kompetencer, vores intellektuelle kapital, til håndfaste værdier i vores virksomheder.
Men salgstal viser, at virksomheder sælges for fire gange den værdi, det finansielt baserede regnskab oplyser. Det er fordi, der i virksomhederne findes viden og kompetencer – den intellektuelle kapital. Og den skal være nemmere at finde, systematisere, sammenligne og bruge, mener Anne Krebs, ekstern lektor på CBS og master i public administration. Hun har netop sendt sit softwaresystem, Brainii, ud i et pilotprojekt i Danmark, men visionen er, at det skal kunne bruges på tværs af sektorer, lande, kulturer, sprog og virksomheder.
De intellektuelle værdier sat i system
”Brainii er et webbaseret ikke-finansielt regnskabssystem, som kan dokumentere værdierne i den intellektuelle kapital, altså summen af den individuelle viden og kompetence, som en virksomhed har adgang til. Regnskabet kan revideres og sammenlignes på tværs i verden, da det bliver omsat til tal,” forklarer Anne Krebs og uddyber, da hun hører stilheden i den anden ende af røret:
”Det kan være lidt svært at forstå, men forestil dig, at du i en virksomhed sidder som journalist. Din uddannelse omsættes til et tal mellem ét og fem. Fagene i en bachelor giver eksempelvis tallet to. Alle fagdelene i uddannelsen, mediejura, sprog og så videre får også en værdi på mellem ét og fem inden for viden, kreative kompetencer og performative kompetencer i dit personlige viden- og kompetenceregnskab.”
Hun viser en figur, en prototype på sådan et Brainii-regnskab, hvor millioner af algoritmer har lavet en personlig profil. Alle uddannelser, akademiske som håndværksmæssige findes i en database, og viden fra erhvervserfaringer bliver noteret på samme niveau. I regnskabet fremgår også, hvor dyb viden, man har inden for et felt og med hvilke kompetencer, man kan aktivere denne viden.
På linje med økonomistyring
For en virksomhed, stor som lille, kan sådan en opgørelse blive et styringsredskab parallelt med økonomistyring, så man kan tage beslutninger på grundlag af både den intellektuelle kapital og den økonomiske. Og for startups kan det hjælpe til at hente en investering, siger Anne Krebs.
”Har man ikke den store indkomst, kan man dokumentere sin viden. Investorerne kan på et globalt sprog se, hvor meget viden og netværk der er til stede inden for hvilke områder, og dermed vurdere deres beslutning ikke kun på den finansielle kapital i virksomheden,” forklarer hun.
Anne Krebs er selv en del af et startup, Acronordic, som også er en af pilotvirksomhederne i Brainii-projektet. Men Brainii har hun bygget på meget længere. Siden slutningen af 90erne hvor hun første gang fik idéen til systemet. Hun sad som udviklingschef i en virksomhed, som skulle lave nogle nye uddannelser. Derfor ville hun undersøge, hvad de virksomheder, der skulle ansætte nyuddannede, ønskede sig af viden og kompetencer, og hvad de eksisterende uddannelser indeholdt. Hun fik defineret en kløft mellem efterspørgsel og udbud, men fandt ikke noget software, ingen programmer, der kunne beskrive den og holde orden på processerne.
”Det var jo katastrofalt, så det måtte jeg lave,” fortæller hun.
Den immatrielle møntfod
I år 2000 registrerede hun så navnet Brainii og trademarkede den immatrielle møntfod, som er hendes globale måleenhed. De tal, der når de lægges sammen, giver et overblik over den intellektuelle kapital, så den bliver synlig og kan bruges til budgetter og i regnskaber.
“Men også de tal, som i den daglige drift af viden og kompetence producerer dynamiske output, så ledere og selv-ledere får objektive, real-time tal at træffe vidensbaserede beslutninger på, når de skal ansætte, oprette teams, udvikle og handle efter strategiske videnbudgetter,” siger hun.
Siden da har Anne Krebs udviklet på systemet, afleveret en erhvervsPhD for at kunne bevise den videnskabelige baggrund og fået investeringer til udvikligen fra blandt andet Nordea, nogle business angels og en privat investor i Holland. Og nu er markedet endelig klar til at sende Brainii ud i det.
”Mit håb er, at når der skal laves årsregnskaber, bruger man Brainii til at afrapportere den intellektuelle kapital med. Ofte sidder man i en virksomhed og aner ikke, hvem der er bedst egnet til et projekt. Måske sidder de lige ved siden af dig! Med Brainii kan man indtaste den vidensprofil, man har brug for, og så allokerer systemet de mest interessante profiler hierakisk og med det samme,” siger hun:
“Det er ikke et rankingsystem eller en karakterskala. Vores algoritmer tildeler dig et tal, uden du selv kan overdrive eller underdrive dine evner. Gennem Brainii kan man finde de typer viden, man skal bruge på tværs af kulturer og netværk og lære hinandens viden og kompetencer at kende uden at have mødtes.”
