Founderkit: 1000 YC-stiftere anmelder værktøjer til succes

Founderkit, stiftere, Y Combinator

En anmelderside for startup-stiftere vil i et lukket økosystem give folk adgang til viden og holdninger om de mange værktøjer, en stifter kan bruge til at sikre sin succes.

Når du står og skal stifte virksomhed er der 1000 forskellige værktøjer, som du kan bruge til at få sat din forretning rigtig sammen. Hvordan skal du nogensinde finde ud af, hvilke videokonference-app, der er den bedste eller hvilket CMS-system, der matcher dine behov?

For at hjælpe andre stiftere med de tusindvis af valg, har 1000 Y Combinator-stiftere betatestet et projekt, som Ryan Mickle, stifter af YC-startuppet Yardsale, har startet. Founderkit hedder det. Et anmeldersite for stiftere, af stiftere, som skal give ligesindede indblik i, hvilke services, der er gode nok til at bruge, når du starter virksomhed, og som kurerer meninger og holdninger fra fællesskaber som Y Combinator og Techstars, skriver TechCrunch.

”I Y Combinator var jeg heldig. Jeg kunne stille spørgsmål som hvilken bank, skal jeg bruge, hvilke servere. Der er dusinvis af denne type spørgsmål (når man stifter virksomhed red.) Det sjove er, at det rette svar på disse spørgsmål betyder, der ikke er nogen fordel; du bruger det bedst mulige værktøj, kommer tilbage til arbejde og dit startup har en chance. Men hvis du laver en fejl, kan det koste dig måneder,” siger Ryan Mickle til TechCrunch.

Et nichefællesskab

Der findes flere lignende anmeldelsessider og hjælp til at finde det rette værktøj, fx Product Hunt, BestVendor eller Siftery, men Founderkit skal være mere nichet med sit lukkede fællesskab og snævre målgruppe. Founderkit skal give startups i acceleratorer de bedste forslag til de bedst muligt services for at få succes.

Produkterne anmeldt i projektet indeholder kendinge som Stripe og Slack, som selvfølgelig scorer højt værende populære i Silicon Valley. Men Ryan Mickle vil have forslag, der også er brugbare, ikke bare fordi de er populære i netværket, siger han til TechCrunch, fordi hvad der virker for et startup, virker ikke nødvendigvis for et andet.

Læs også: Y Combinator: Hvad der skal til for at skabe et succesfuldt startup

“De folk, investorer og rådgivere, som er kommet med de bedste råd er folk, som har deres eget startup. De har lige haft det problem, som du står med, i går eller for tre måneder siden,” forklarer Ryan Mickle om intentionerne i Founderkits til TechCrunch.

Det er vigtigt for Founderkits, at rådene langt overstiger anden støj, så det ikke bliver en popularitetskonkurrence. Så for at blive bidragyder på Founderkit, skal man inviteres. Man kan dog melde sig til listen af anmeldelser på siden enten via Twitter eller LinkedIn og ét af kriterierne er, hvilket startup, man har været med til at stifte.

Skrevet af

Læs også

Top