Arkiver

BusinessE-handelNyheder

Boozt.com vil åbne fysisk oplevelsesbutik

Boozt

En tocifret millioninvestering skal sikre Boozt succes med deres nye tiltag; at udvide tøjforretningen med kosmetik og åbne en fysisk oplevelsesbutik i Roskilde.

Det har taget dem godt to år. To år og en tocifret millioninvestering, men nu er de klar. Boozt satser millioner på at udvide forretningen til også at omfatte kosmetik. Samtidig åbner Boozt.com til april sin første flagskibsbutik på RO’s Torv i Roskilde, skriver Børsen.

Butikken bliver en del af den nye tendens kaldet retail theater. Du kender det nok fra Nespressos butikker, som er mere en interaktiv udstilling end en butik med hyldemeter efter hyldemeter med kasser og produkter.

En international trend

Den form for merværdi med rådgivning, inspiration og prøver er en international trend, fortæller Dorte Wimmer, direktør i Retail Institute til Børsen. Hun fortæller, at de unge forbrugere ikke længere skelner mellem, om man er offline eller online, og bruger ofte butikkerne til at søge råd hvorefter de handler på nettet.

Læs også: Kinas svar på Amazon investerer milliarder i offline butikker

Boozt.com nåede sidste år en omsætning på 1,6 milliarder svenske kroner og 800.000 kunder. Ved at gå ind på markedet for kosmetik, håber direktøren Hermann Haraldsson på, at de kan få del i den milliardforretning, som kosmetik er blevet.

Læs også: Europas største medieinvestor: Skalér internationalt, så snart du kan

I 2016 nåede den samlede omsætning for kosmetik helt op på 50 milliarder kroner ifølge statistikbanken Statista. Det skriver Børsen.

1 kommentar

Skriv et svar