Halvdelen af ofrene for cyperkriminalitet ser aldrig deres penge igen

Cyperkriminalitet

Svindel, identitetstyveri og hacking frarøver hvert år verdens internetbrugere deres penge på grund af cyperkriminalitet. Men over halvdelen af dem, der får stjålet penge, ser aldrig det fulde beløb igen. Det viser en ny undersøgelse blandt 21 lande verden over.

De fleste af os sender og modtager penge via nettet uden helt at tænke over, hvor høj risikoen for svindel er. Vi sætter vores lid til, at hvis vi skulle blive snydt, så får vi naturligvis vores penge igen. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Kun lidt under halvdelen, 48 procent, får alle deres penge tilbage. Det viser en undersøgelse lavet af Kaspersky Lab, der er en global it-sikkerhedsvirksomhed.

“Cyberkriminelle er hele tiden på udkig efter nye måder at udnytte og bedrage forbrugerne, og det er derfor, det er så vigtigt, at internetbrugere konstant er på vagt,” siger nordisk direktør hos Kaspersky Lab, Leif Jensen.

Undersøgelsen er lavet blandt 12.546 mennesker over 16 år i 21 lande verden over og omhandler blandt andet oplevelser med cyperkriminalitet. Den kan ikke sige præcist, hvordan det forholder sig i Danmark. Men den giver en idé om, at cyperkriminalitet er et problem, man har svært ved at håndtere.

Halvdelen regner ikke med at få pengene igen

“Cyberkriminelle kan begå finansiel kriminalitet med malware, phishing og meget andet, og det er naivt at tro, at man kan få alle sine penge tilbage, hvis man udsættes for cyberangreb,” siger Leif Jensen.

I gennemsnit mister internetbrugere 3.300 kroner per angreb, og én ud af ti har mistet mere end 34.600 kroner. Næsten halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen – 45 procent – regner med at få pengene refunderet af banken uden problemer i tilfælde af finansiel cyberkriminalitet. Men sådan er det altså ikke.

En løsning kan være at at have en robust sikkerhedsløsning til at beskytte sine penge. Det har 60 procent i undersøgelsen også. De sidste 40 procent har ikke, måske er en af dem dig? Hvis du handler med store beløb på nettet kunne en sikkerhedsløsning være en idé.

Skrevet af

Læs også

Top