Arkiver

Nyheder

Ødelægger Google din forretning?

Google er en forretning i sig selv, og hvis de vælger at konkurrere med din online virksomhed, så vinder de grundet den enorme viden, de har om os alle.

Men du kan stadig stille noget op som virksomhed. Online marketing bureauet HelloSEO ApS arbejder med at optimere virksomheders hjemmesider for at tage kampen op mod eksempelvis Google.

Google fylder selv mere og mere i søgeresultaterne

Har du lagt mærke til, hvor langt de organiske søgeresultater er rykket ned på Google til fordel for deres egne annoncer. Annoncerne fylder i dag en tredjedel af resultaterne på side ét.

Hvis du søger ’Fly til London’ foreslår Google et prissammenligningssystem, som skubber virksomheder som Momondo i bunden:

Hvis du søger ’Vejret i dag’ er DMI nedprioriteret til fordel for Googles egen vejrprognose, som ses her:

I USA har Google for nyligt lanceret jobopslag i toppen af søgeresultater. Kommer samme funktion til Danmark, kan den tage trafik fra jobdatabaser som Jobindex og Jobnet.

Ovenstående er blot et par eksempler på, at Google også selv er interesseret i at tjene penge. Derfor kan det være farligt for din virksomhed, hvis den primære trafik kommer fra Googles organiske søgeresultater.

Den digitale fremtid for din virksomhed

Når man snakker om søgemaskiner i dag, kan man ikke komme udenom Google, selvom søgemaskiner som Bing og Yahoo også har deres berettigelse. Specielt i udlandet er de populære. Men ikke i samme stil som Google.

“I dag er amerikanernes foretrukne søgemaskine til produktsalg Amazon, og hvis Google fortsætter med at nedprioritere organisk indhold til fordel for reklamer og egne funktioner, så er min overbevisning, at vi i højere grad vil se, at folk benytter alternative søgemaskiner som eksempelvis Amazon.”

Matias Askvig fra HelloSEO.dk pointerer, at online markedsføring især handler om at skabe værdi, segmentering af målgrupper og at være tilstede, hvor kunderne er. Kundernes digitale adfærd ændrer sig med lynets hast, og derfor skal du være aktiv flere steder på én gang.

“Konverteringsprocessen er længere end mange tror, så du har brug for en strategi for både pull og push annoncering på tværs af medier, da en potentiel kunde typisk ikke bider på med det samme. Har en person været ”inde i butikken” på din hjemmeside/webshop, så skal du holde fast på den person. Det er nøglen til mersalg i den digitale tidsalder,” siger Matias Askvig.

Hvad er løsningen, når Google selv fylder for meget på Google?

Løsningen er at benytte andre medier og søgemaskiner samt holde fast på personer, som har vist interesse på dit produkt med eksempelvis retargeting. Der er høj konkurrence og den rette besøgende på din hjemmeside er meget værd.

“Husk; at content stadig er king. Har du mulighed for at ramme potentielle kunder flere steder digitalt, så ville jeg prioritere at få lagt strategier for tilstedeværelsen på hvert medie hurtigst muligt. Arbejder din virksomhed strategisk med YouTube markedsføring?,” spørger Matias Askvig og fortsætter,

“De fleste vil sige nej i Danmark, men hvorfor være den sidste til at indtage det medie? YouTube er verdens andenstørste søgemaskine med over en milliard brugere, hvilket svarer til en tredjedel af alle internettets brugere. Mon ikke nogle af dem kunne være i dit kundesegment.”

 

 

 

Skriv et svar