Arkiver

MedtechNyheder

Ung dansk startup blev kontaktet af Amazon Inc.

Den Århusianske startup Envavo IVS, der har opfundet det innovative produkt ”The Heatbuff” er netop blevet kontaktet af Amazon Inc. The Heatbuff er en kompakt infrarød varmer, til gamere, kontorfolk og patienter med Raynaud’s syndrom eller gigt. Produktet bruger infrarød varme til at give et naturligt bedre blodomløb i hænderne, uden at selve produktet bliver varmt.

Amazon kontaktede Envavo for at få en eksklusiv reseller aftale. Co-founder Emil Frølund udtaler: ”vi er enormt stolte af at en stor virksomhed, som Amazon ser potentiale i vores produkt. Det gør vi også selv, og vi forventer at sælge 5000 stk. gennem deres platform i år 2018.”

Co-founder Mads Sørensen, der er tidligere professionel esportsatlet, ser et stort potentiale i det eksploderende esportsmarked. Virksomheden har allerede aftaler med højt profilerede esportshold, der ønsker at teste produktet. I dag mangler virksomheden det sidste udvikling, før produktet er klar til tests.

Amazon fandt Envavo gennem virksomhedens Kickstarter kampagne, hvor de indsamlede over 300.000 kroner. Emil Frølund fortæller at Envavos markedsføringsbudget var 3.000 kroner, hvorfor de er glade for og stolte af resultatet.

Envavo IVS søger i dag 500.000 kroner i en pre-seed investering, for at kunne få produktet testet af professionelle esportshold og til klargøring af produktion.

Skriv et svar