I dag er familiestrukturen ikke så forudsigelig som for bare 50 år siden. Kernefamilien med forældre og fælles børn hører snart til sjældenhederne. Rigtig mange familier er sammenbragte med en kombination af særbørn og fællesbørn. Der er også flere enlige end nogensinde før. De samfundsmæssige ændringer i vores måde at leve på gør, at der er et stort behov for at skrive testamente, hvis man vil sørge for, at de rette arver. Her beskriver vi, hvordan du kan sikre dine arvinger størst mulig arv, hvis du kun efterlader arvinger, som er i den kategori, der skal betale tillægsboafgift.
Det er vigtigt at skrive testamente
Mange forbinder testamenter med det at blive gammel. Det har dog intet på sig, for det er i særdeleshed vigtigt i denne tid med sammenbragte familier og enlige, der ikke har børn. Hvis ikke man skriver testamente, kan man ikke være sikker på, at ens arv tilfalder dem, man ønsker, og at den bliver fordelt hensigtsmæssigt. Et andet aspekt er, at ved at tage visse forholdsregler i fordelingen af arven, kan man opnå en stor besparelse i forhold til boafgift.
Der er for få der tager stilling i tide
Det er desværre sådan at rigtig mange ikke tager stilling og i stedet overlader fordelingen af deres arv til arveloven. I arveloven beskrives, hvem der skal arve i det tilfælde, at der ikke er skrevet et testamente. Hvis man er i den situation, at man ingen tvangsarvinger har, det vil sige børn eller ægtefælle, er det ens forældre, der arver. Det betyder i mange tilfælde, at det kan være forældre, der har nået en høj alder, der arver. Er forældrene ligeledes gået bort, er det eventuelle søskende, som vil arve. Er de heller ikke levende vil arven gå videre til deres børn altså afdødes niecer og nevøer.
Dyre afgifter
Det er ikke alle, der synes den beskrevne arverækkefølge er hensigtsmæssig. Ønsker man noget andet, må man oprette et testamente. Hvis man ingen ægtefælle eller børn efterlader sig – tvangsarvinger som skal have en del af arven – kan man udfærdige et testamente over alt det, man ejer. Har man tvangsarvinger kan man råde over ¾ af arven, da resten skal gå til tvangsarvingerne. Er man enlig og har ingen tvangsarvinger, men for eksempel en bror, der skal arve kan den boafgift, der skal betales til staten være meget høj. Der er forskellige afgiftsregler alt efter, om du er ægtefælle, børn, forældre eller søskende med mere. En ægtefælle skal ikke betale boafgift. Børn samt forældre skal af med 15 procent i afgift til staten. Andre så som søskende, niecer og nevøer skal af med 15 procent i boafgift og 25 procent i tillægsboafgift.
Doner og spar afgiften
Det er ofte en omkostningstung affære, når det drejer sig om arvinger, der skal betale tillægsboafgift. Derfor kan man foretage visse foranstaltninger for at undgå, at boafgiften til staten bliver helt så høj. Man kan sætte en velgørende organisation ind som medarving. Et eksempel kunne være: Den afdøde har kun en bror som eneste arving og har oprettet et testamente. I testamentet står at en velgørende organisation skal arve 30 procent af boet. I testamentet pålægges den velgørende organisation at udrede boafgifterne for alle arvingerne via sin arvelod. Velgørende organisationer betaler ikke selv arveafgift, og det bliver derfor en win-win situation for alle parter.
Husk opdatering af testamentet
Når man skriver et testamente, er det naturligvis ud fra den situation, man er i på det pågældende tidspunkt. Derfor er det vigtigt at opdatere testamentet, når der forekommer ændringer i ens forhold både økonomisk og familiemæssigt. Det kan derfor anbefales at gå sit testamente igennem hvert 5. år.
