En laserprinter bruger ikke blæk, som vi ellers kender det med den almindelige blækprinter. I stedet bruger en laserprinter et specielt pulver, der kaldes “toner“. En laserprinter fungerer hovedsageligt på grund af statisk elektricitet. Den fungerer på den måde, at en tromle med hjælp fra en laser bliver statisk ladet dér, hvor printet skal være. Dermed påføres der støv fra toneren på de steder, hvor der skal være print. Når papiret kommer forbi tromlen, så vil støvet blive overført og derefter ført videre igennem printeren til det, der kaldes en “fuser”. Fuseren opvarmer papiret og tonerstøvet, da det på den måde brændes fast og sætter sig på papiret. Fordi tonerstøvet brændes fast, så betyder det også, at det udskrevne materiale ikke smitter af efter udskrivning.
Hvornår er laserprinteren det rette valg?
Der er forskellige grunde til, at en laserprinter kan være det rette valg. Disse vil blive gennemgået og uddybet under de kommende tre punkter.
1) Højt forbrug af print
Hvis man har et højt forbrug af print, så vil det være et rigtig godt valg at vælge en laserprinter. Tonerne til en laserprinter holder til mellem 2000-5000 udskrifter alt efter modellen. Det vil derfor være en fordel at have en laserprinter, hvis printeren eksempelvis skal stå på et kontor, hvor flere benytter sig af den. Det kan altså betale sig at investere i en god laserprinter, hvis man har et højt forbrug af print, hvis man ønsker hurtig udskrivning og hvis man ofte udskriver meget tekst. Dette er på trods af, at en laserprinter som oftest er dyrere i anskaffelse, hvilket dog opvejes af, at tonerne til laserprinteren er noget billigere at få fat i end blækpatroner er til en blækprinter.
2) Hurtig udskrivning
Det vil yderligere være det rigtige at vælge en laserprinter, hvis man ønsker sig en hurtig printer. Alt efter modellen så kan en laserprinter udskrive op til 200 sider pr. minut.
3) Udskrivning af tekst
Hvis man udskriver meget tekst på almindeligt kopipapir, så vil en laserprinter også være det rigtige valg. Ønsker man derimod at udskrive fotos af høj kvalitet, så vil det være et bedre valg med en blækprinter.




