Omtrent 80 % af alle voksne danskere handler på nettet fra tid til anden. Procentdelen af voksne e-handlere er steget fra 59 til 80 % på blot ti år. Det høje tal forventes at blive endnu højere de kommende år. Det vil ske i takt med, at flere forbrugere indser, at der er mange fordele ved at handle på nettet.
Det er næppe gået din næse forbi, at vi danskere er glade for at shoppe online, men har du mon nogen fornemmelse af, hvad vi shopper online? Ellers kan du få et lille indblik i det på denne side.
Tøj og sko
Langt over halvdelen af alle e-handlere har købt tøj og sko på nettet inden for det seneste år. Netop tøj og sko rangerer højt på listen over det, som vi shopper allermest på nettet. Særligt fordelen ved at kunne handle uanset tid og sted uden at rende ind i lange butikskøer er noget, som tiltaler danske forbrugere.
Man kan efterhånden købe alt inden for tøj og sko på nettet. I denne solrige og varme tid bliver der for eksempel langet rigtig mange korte bukser til mænd over disken. Den eneste udfordring ved at shoppe tøj online er, at det kan være svært at finde ud af, hvilken størrelse man skal vælge. Dog er de fleste online forhandlere dygtige til at udarbejde brugervenlige størrelsesguides til deres forskellige produkter.
Rejser og oplevelser
Man tager grueligt fejl, hvis man tror, at danskerne kun køber tøj og sko på nettet. Der bliver nemlig også spenderet rigtig mange penge på rejser og oplevelser.
Der handles mange forskellige rejseprodukter online – alt lige fra flybilletter og hotelreservationer til billeje og rejseforsikringer. Du kan med god grund bestille din næste rejse på nettet, hvis du gerne vil spare tid og penge.
Inden for øvrige oplevelser handles der i stor stil billetter til sportsarrangementer, koncerter, teaterforestillinger og forlystelsesparker.
Mad og kosttilskud
At man finder punktet mad og kosttilskud på listen over de mest handlende produkter kommer måske som en overraskelse for dig. Der er ikke desto mindre rigtig mange, som bestiller både dagligvarer og kosttilskud via deres smarte enheder. I takt med at vi arbejder mere og mere og generelt får mere travlt, er det helt naturligt, at vi forsøger at spare tid på indkøb og andre pligter.