Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

#GGfestival hitter blandt de unge

Dette års #GGfestival er netop løbet af stablen i slutningen af august i Roskilde – og hvis navnet ikke får en klokke til at ringe hos dig, så fortvivl ej. #GGfestival er den største af sin slags i Danmark men er et forholdsvis nyt fænomen, der er opstået sammen med den stigende interesse for gaming, computerspil og LAN-parties.

Festivalen er således en fejring af den stigende interesse for YouTube, onlinestreaming og hele spilkulturen, som fejres med et stort LAN med over 1000 deltagere, med flere aktiviteter – du kan blandt andet møde Danmarks største YouTube-stjerner inden for gaming-verdenen.

 

Bag om fænomenet

 

LAN er en forkortelse af ”Local Area Network”, som helt kort fortalt betyder, at man mødes, tilslutter sin computer og på den måde sidder sammen og ”gamer” mod og med hinanden via internettet i multiplayerspil som Counter-Strike, World of Warcraft og League of Legends. Det er YouTube-fællesskabet ”Gonzo” der står bag festivalen, der henvender sig til børn og unge. Formålet er at give mulighed for at møde nye mennesker og dykke ned i en fælles interesse i en hel weekend.

Kom godt i gang

 

Det kræver ikke alverden at blive en del af den nye gaming-trend. Du skal blot have adgang til en computer, udvælge dit spil og tilslutte dig internettet. Ofte bliver der annonceret lokale LAN-parties på skoler og biblioteker på lokalområdets onlinemedier eller i avisen – og ellers kan du holde øje med næste års #GGfestival på deres hjemmeside.