Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

Safari stækker Facebook endnu engang i nyeste version af browseren

Apple har netop udgivet version 12 af deres Safari-browser til iOS og Macs.

Udover de sædvanlige hastighedsforbedringer og et opdateret design fortsætter Apple deres higen efter et stærkere privatliv.

Fra nu af vil Apples browser som standard blokere de cookies, der følger dig rundt omkring på netop – eksemplificeret ved Facebooks dele-knapper. Facebook er berygtet for at spore dig og din adfærd selv hvis du ikke er logget ind med Facebook, fordi at så mange websites har integreret Facebooks Like- og Dele-knapper. Det er den sporing, der nu bliver besværliggjort af Apples browser.

Firefox’ browser er i gang med lignende træk.

Halfdan Timm – forfatter til 2 bøger om Facebook annoncering og ejendomsinvestering –  fortæller:

”Mindre sporing vil gøre det sværere for annoncører at ramme deres målgruppe effektivt. Som privacy-entusiast er det gode nyheder, men for virksomhederne betyder det, at de skal bruge flere penge på at skabe de samme salg, og at deres marketing derved bliver mindre effektiv.”

Det er ikke kun Facebook, men også Google, der står til at tabe på den nye opdatering. Google sporer ligeledes adfærden af deres brugere rundt omkring på internettet med henblik på at kunne vise dem segmenterede annoncer efterfølgende.

Apple tjener penge på hardware – ikke salg af annoncer

Apple står ud blandt de store amerikanske tech-selskaber – herunder Microsoft, Amazon, Facebook og Google – ved at være den eneste, der prioriterer at tjene penge på deres hardware over annoncer.

Apples udstyr er dyrere end konkurrenternes – eksemplficieret ved den netop annoncerede iPhone, der i Danmark kommer til at koste 13.000 kr. Og det er ikke engang i den største version.

Til gengæld sælger Apple ikke deres brugeres data til annoncører såsom Facebook og Google gør det. Det vinder Apple flere og flere hjerter (og brugere) på i en tid, hvor vi takket være bl.a. Cambridge Analytica og GDPR er blevet mere opmærksomme på, hvad store virksomheder bruger vores data til.

Facebook kan glæde sig over, at Google Chrome er den mest udbredte browser i verden med ac. 60 % af markedet – og at det er usandsynligt, at Google i deres Chrome-browser ændrer på, hvordan de sporer brugerne, da Googles forretningsmodel her er identisk med Facebooks.