Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

3 sjove gadgets til firmajulefrokosten

Inden længe rammer vi november måned, og det betyder, at vi så småt tager hul på julefrokostsæsonen. På mange arbejdspladser er firmajulefrokosten en af årets helt store begivenheder, og derfor bliver der brugt lang tid på at planlægge festen og sætte rammerne for en herlig aften med kollegaerne. En solid menu, gode øl og masser af snaps er selvfølgelig fast inventar til den perfekte firmajulefrokost, men har I overvejet at gøre lidt ekstra i år? Her er tre sjove gadgets, der kan pifte stemningen op og få de helt store smil frem hos medarbejderne.

Blinkende julebrocher

Hos mange virksomheder er julefrokosten den firmafest, hvor der bliver gået all in på oppyntningen. Tilføj en ekstra dimension ved at købe små blinkende julebrocher til alle medarbejderne og læg dem på tallerkenen. I vil opleve at de små brocher vækker en ualmindelig stor glæde hos gæsterne, som ofte ender med at have dem på hele aftenen. Når aftenen er omme, kan de tage dem med hjem til minde om en sjov og stemningsfyldt aften.

Megafon

Til firmajulefrokosten er der ofte et underholdningsindslag af en eller anden art. Nogle gange kan det dog være svært at fastholde medarbejdernes opmærksomhed, også selvom underholdningen er god. Især til store firmajulefrokoster kan det være svært at høre, hvad der bliver sagt. Det er der heldigvis en nem (og sjov) løsning på. I stedet for at bruge tid og energi på at koble mikrofon og højtaler til, kan I investere i en megafon, som jo kører på batterier. På den måde kan alle høre, hvad der bliver sagt, samtidig med at rammerne fortsat er uformelle og afslappede.

Selfiestang

Sidst, men absolut ikke mindst, kan i med fordel anskaffe jer en selfiestang eller tre til årets julefrokost og placere dem på bordet. Selfiestangen er perfekt til at tage gruppebilleder, og den vil med garanti blive brugt flittigt at medarbejderne i løbet af aftenen. I kan med fordel opfordre medarbejderne til at dele billederne på Instagram med et unikt hashtag – så er de samlet ét sted. I kan også fremkalde billederne og hænge dem op på arbejdspladsen. På den måde kan I sammen grine af dem det næste lange stykke tid.