Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

3 app-baserede trends til en mere velfungerende hverdag

Nogle trends forsvinder lige så hurtigt, som de kom, mens andre er til for at blive. I løbet af de sidste år er fokus på en sammenhængende hverdag steget stødt. I takt med at flere og flere danske rammes og sygemeldes med stress, er det da også en tendens, der er til at forstå. For stress er en folkesygdom, og i vores pacede samfund kan den ramme alt fra postbuddet til direktøren.

Læs med her, hvor vi samler op på tre af år 2018’s største trend og tendenser, der skal give mere overskud, mere struktur og en bedre sammenhængende hverdag både på jobbet og derhjemme.

1. Tidsregistrering

Uret tikker, tiden går – men pludselig er dagen væk, og du har måske ikke nået en brøkdel af det, du ville. Ofte vil der også være mange minutter eller timer i løbet af dagen, som du faktisk ikke rigtig ved, hvad du har brugt på. Og det gælder både derhjemme og på jobbet, hvor der både er meget spildtid og mange tidsslugere, som du måske ikke er bevidst om.

Ved at bruge tidsregistrering på jobbet kan du danne dig et overblik over, hvor meget tid du bruger på hvilke opgaver. Det giver dig et bedre overblik over, hvordan din arbejdsdag ser ud – og det betyder, at du bedre kan strukturere din dag, så du rent faktisk når det, du gerne vil.

På den måde undgår du faldgruber, og du kan også nemmere tilrettelægge opgaver i fremtiden, når du ved, hvad de kræver. Du slipper desuden for at sidde med den største opgave fredag eftermiddag, fordi den er druknet i alt det andet – eller fordi du har fejlvurderet den fra start.

2. Bullet Journaling

Bullet Journal begyndte for første gang at dukke op i løbet af 2017, og efterhånden er der flere og flere tilhængere af den smarte måde at føre kalender, dagbog, to-do-lister og huskelister på. Bullet Journaling er særligt smart, fordi du kan samle hele din hverdag ét sted. Fremfor at have papirer, lister og huskesedler spredt i notesbøger og på computeren kan du danne dig et overblik over det hele, når du samler det ét sted.

En bullet journal er kort beskrevet en kalender, notesbog og lister samlet i en. Og afhængig af din kreativitet er den også ofte krydret med små tegninger, tape, udklip og klistermærker, der gør notesbogen personlig.

Tendensen er blevet så stor, at der kan købes Bullet Journals i alt fra Flying Tiger Copenhagen til boghandlere rundt om i landet. Der afholdes endda kurser i det, hvor du lærer, hvordan du mestrer den.

3. Mindfulness

Mindfulness kan være mange ting, og begrebet dækker over alt fra meditation til fordybelse. Mindfulness er kort forklaret træning af dit sind, hvor du øver dig på at være mere nærværende ved at være mere opmærksom på dine følelser, tanker og kropsfornemmelser. Målet er, at du skal være mere tilstede i livet her og nu – frem for at være i fortiden eller fremtiden.

Et hav af onlinetjenester samt apps indenfor dette område er dukket op, hvorfor du med fordel kan teste disse, hvis du har en interesse for at udforske begrebet. Måske er du allerede med på it bølgen – om ikke andet har du mulighed for at finde et hav af tjenester på netop dette område.

Begrebet stammer egentlig fra yoga og buddhismen, men nu har det fundet vej til Vesten, hvor det særligt bruges i håndtering og behandling af stress.

Skriv et svar