Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

Fire gode grunde til at lytte til bøger i stedet for at læse dem

De sidste par år er lydbøger blevet meget populære, og de fleste bøger findes efterhånden som lydbøger. De fleste synes, det er smart, fordi de altid har deres bøger lige ved hånden, så de kan lytte på farten, og så er der mange, der oplever, at de kommer igennem flere bøger ved at lytte til dem fremfor at læse dem. Er du mere traditionelt anlagt, og har du svært ved at forstå den stigende entusiasme, der er omkring lydbøger, så får du her fire gode grunde til at hoppe med på lydbogsbølgen.

Det er mere praktisk

Med en lydbog foregår det hele fra din smartphone, iPad eller hvad end du afspiller fra, og når du vil holde en pause, behøver du hverken et bogmærke eller at folde æselører i hele bogen – du skal bare trykke pause, og så husker din afspiller, hvor langt du er nået. Udover det behøver du ikke længere skifte position eller ligge dårligt på en solstol for at undgå sol i øjnene samtidig med, du gerne vil læse og slikke sol. Du trykker bare på afspil, og så bliver der læst højt for dig, så du kun behøver koncentrere dig om at smøre solcreme på og rotere.

Alle dine yndlingsbøger samlet et sted

Med en lydbogsapp har du alle dine yndlingsbøger samlet ét sted. Er du en rigtig læsehest, kommer du til at spare rigtig meget plads i kufferten, når du ikke længere behøver slæbe fem bøger med på en uges ferie. Det betyder også, at du altid har styr på, hvor alle dine bøger befinder sig i stedet for, at de er spredt ud blandt venner og familie. Mofibo er kåret som den bedste app til lydbøger, og hvis du vil opleve, hvordan det er at have alle sine yndlingsbøger lige ved hånden, tilbyder de i øjeblikket 14 dages gratis prøveperiode.

Du kan lave noget, mens du lytter til bogen

Når du læser en bog, er du som regel nødt til at sidde eller ligge ned imens, og før du ser dig om, har du ligget i mørket i fire timer og slet ikke været uden for en dør. Med lydbøger kan du gå en lang tur, du kan gøre hovedrent, lave mad eller noget helt andet, alt imens du har din yndlingsbog i ørene. Hvis du lytter til en lydbog, mens du f.eks. gør rent, er det pludselig ikke så surt længere, og det kan være en rigtig god måde at bevæge dig på samtidig med, at du bliver underholdt.

De er gode til at putte børn med

Har du mindre børn, ved du godt, at det ikke altid er lige nemt at putte børnene. Børn har det med at kaste al deres kærlighed på én bog i en længere periode, og når du for 17. dag i træk har læst ”Villads fra Valby”, kan det være rart med en lille pause – om ikke andet for din stemmes skyld. Lydbøger er en rigtig god variation, og der findes et hav af forskellige børnebøger. Måske det endda kan give dig nogle ekstra minutter om aftenen, når du ikke længere behøver læse højt for de små. Hvis børnene vil have, du bliver, mens de lytter til ”Villads fra Valby” for 18. gang, kan du med fordel tage et sæt høretelefoner med til putningen og lytte til din egen lydbog i stedet.

Der er mange gode grunde til at give sig i kast med lydbøger, og var du ikke overbevist før, håber vi, at disse fire gode grunde er fordele nok til, at du vil forsøge dig med en lydbog næste gang. God fornøjelse med lytningen!