Er du i gang med at undersøge forskellige varmeløsninger til dit hus eller sommerhus? Det kan være svært at forstå, hvad den bedste varmeløsning er, men du kan faktisk komme rigtig langt med en god varmepumpe til huset. Det er nemlig en billig og utrolig nem måde at få opvarmet dit hus på i forhold til så mange andre løsninger.
Hvordan fungerer en varmepumpe?
En varmepumpe er kort sagt et varmeanlæg, som man benytter som opvarmningsløsning i hjemmet. Varmepumpen optager energi fra naturlige varmekilder, oftest luften, i naturen og omsætter dette til et højere temperaturniveau.
Denne proces minder meget om processen ved kølingen af et køleskab. Det smarte ved en varmepumpe er, at den bruger disse naturlige varmekilder til at opvarme hjemmet. Det kan være varmekilder fra solen, som man både kan finde forskellige steder i jorden og i luften.
Denne måde at opvarme hjemmet på er derfor en meget miljøvenlig løsning i forhold til så mange andre varmeløsninger. Udover varmepumpens bæredygtighed, så er det også en utrolig billig løsning. Der bruges kun en lille smule elektricitet på at føre varmekilderne ind i huset, men udover det bruges der meget lidt elektricitet i forhold til f.eks. elvarme. Du kan derfor både spare nogle penge på varmeregningen og få en miljøvenlig løsning med en varmepumpe.
Hvordan finder jeg den rette varmepumpe?
Når du nu har besluttet dig for, at du vil have en varmepumpe, så skal du til at vælge hvilken en, det skal være. Der er mange forskellige varmepumper at vælge imellem, så det kan være godt med lidt råd på vejen, inden du investerer i en varmepumpe. Hvis du vil danne dig et overblik over de forskellige varmepumper, kan du undersøge det hos Varmepumpe-Guide.
Der findes grundlæggende to forskellige slags varmepumper, alt efter hvilket slags hus du skal opvarme. Der findes luft-til-luft varmepumper, der er målrettet mod at opvarme mindre huse og sommerhuse. Disse varmepumper er nemlig gode, hvis du gerne vil have et godt indeklima til en billig pris. Denne slags varmepumpe kan altså holde sommerhuset lunt hele året til en overkommelig pris.
Luft-til-vand varmepumpen
Herudover findes der luft-til-vand varmepumper. Disse varmepumper bruges oftest i helårshuse, hvor det kan tjene sig hjem på lang sigt at installere sådan en varmepumpe. Det er en langvarig investering, da denne varmepumpe er væsentlig dyrere, men det kan tjene sig hjem på lang sigt at have denne varmeløsning. I forhold til andre varmeløsninger. Man siger, at det tager omkring seks år at tjene det hjem med en luft-til-vand varmpumpe. Denne type varmepumpe bliver koblet til varmevandsbeholderen og sørger derfor også for varmen i gulvvarmen, brugsvandet og radiatorne.
Når du skal vælge din varmepumpe, skal du derfor være opmærksom på hvilket slags hus det er, du ønsker at varme op. Herfra kan du nemlig vælge den mest hensigtsmæssige løsning, alt efter om det er et helårshus eller et sommerhus. Herudover kan det også betale sig at investere lidt ekstra penge i en ordentlig varmepumpe, så man får den bedste kvalitet.