Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

Styrk din virksomhed med nye initiativer

Du lærer hele livet. Ønsker du at udvikle dig, forny dig og forstå verden og dig selv bedre, må du hele tiden være åben over for ny inspiration, nye idéer og tanker. Der findes ikke noget så kedeligt og ærgerligt som rigide mennesker, der hårdnakket holder fast i en forældet mening. I værste fald ender rigiditeten i stagnation.

Nye initiativer skaber ny inspiration

Har du en virksomhed, er det især vigtigt at være opmærksom på, hvordan du kan styrke medarbejdernes åbenhed og nysgerrighed. Det øger arbejdsglæden at blive inspireret, lære nyt og blive klogere. Et initiativ kan være at invitere dygtige foredragsholdere ud i virksomheden. Som mennesker kan vi lære meget af hinanden og hinandens erfaringer. Et foredrag med en inspirerende personlighed kan være et godt og livgivende sted at starte. Et andet initiativ kan være at tilbyde virksomhedens medarbejdere inspirerende kurser. Kurserne kan være orienteret mod virksomheden, men de kan også være tiltænkt den enkelte medarbejders personlige udvikling. Et sundt arbejdsmiljø er afhængig af medarbejdere, som befinder sig godt med sig selv og sin omverden. Kurser og foredrag kan med fordel supplere hinanden og fungere som vigtige skridt i en ny og mere spændende retning for virksomheden.

Den glade medarbejder

Spørger du et barn, hvad det ønsker sig at arbejde med, når det bliver voksen, så vil du måske opleve, at barnet får lys i øjnene. Han eller hun vil svare med stor overbevisning og ærefrygt. Læge måske. Politibetjent. Eller lærer, som én af forældrene. Som barn er det vanskeligt at forestille sig, at den overvældende voksenverden nogensinde bliver ens egen. Men voksen bliver de langt fleste – og heldigvis for det. Der er mange skridt på vejen. Der er mange beslutninger, der skal træffes. Der er mange fejltagelser, der skal begås og mange indsigter, der skal opnås. Men for langt de fleste voksne, uanset erhverv, gælder det, at de stadig ønsker sig et arbejde, som de brænder for. Et arbejde, som er inspirerende, lærerigt, og hvor der er mulighed for udfoldelse.  

Lad dig inspirere af nedenstående idéer til at skabe et godt miljø og god trivsel i din virksomhed:  

  • Inspirér dine medarbejde. Som nævnt ovenfor, er det alfa og omega, at din virksomhed aldrig lukker sig sammen om sig selv. At være åben og innovativ er en stor styrke og et vigtigt aspekt i at vedligeholde en god og sund virksomhed med tilfredse medarbejdere. Kurser, foredrag, uddannelse og konferencer kan alt sammen bidrage.
  • Et sundt kontormiljø. Har virksomheden lokaler til rådighed, kan det være særlig vigtigt at overveje den fysiske indretning samt indeklimaet. Et sundt indeklima betyder, at der ikke er unødvendig støj, generende lys eller usunde partikler fra eksempelvis printere. Sørg for at indrette lyst og luftigt. Husk også at bruge grønne planter i indretningen.
  • Bliv klogere. Læs! Der er meget god litteratur, bøger såvel som artikler, der omhandler blandt andet medarbejdertilfredshed og erhvervspsykologi. Det er ikke sikkert, du har behov for et stringent system eller en strategi, men det er aldrig forgæves at søge inspiration.