Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

Virksomheder & digitale medier

Når man arbejder med salg og marketing, er der mange faldgruber man kan havne i.

Man kan komme til at skyde helt ved siden af sin målgruppe, eller mere eller mindre utilsigtet, at komme til at støde sin målgruppe, og mange andre.

Der er mange gode eksempler på reklamefolk der har været lidt for hurtige på aftrækkeren, og virksomheder som har været nødt til at komme med undskyldninger, og sågar trukket reklamekampagner tilbage.

Mange husker måske den shitstorm som H&M havnede i forrige år, hvor nogle castere muligvis ikke tænkte sig godt nok om, da de valgte model til at reklamere for en trøje, med en tekst som nemt kunne misfortolkes.

Men selvom man laver den rigtige kampagne, til den rigtige målgruppe, og formår ikke at krænke nogen undervejs, så er man sjældent i sikkerhed for en god gammel fejl 40.

Her er samlet et par eksempler fra det seneste år, hvor danske virksomheder er havnet i fedtefadet.

https://www.bt.dk/danmark/klar-laest-kunder-raser-over-plantefars-falsk-markedsfoering

Den er svær at re-brande! Plantefars fra Coop målrettet veganere, men som indeholder æg.

Og så lanceret samme dag som Naturli Plantefars. Det må være en ommer.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/bilka-i-kaempe-broeler-uddeler-ugyldige-gavekort/7735089

Bilka har for nyligt taget deres kunder gennem en følelsesmæssig rutsjetur, hvor mange fejlagtigt troede at de havde vundet 10.000 kr. Skuffelsen blev hurtigt vendt til vrede, og Bilka var tæt på at ende i en mini-shitstorm. Bilka var dog hurtige til at reagere på den.

https://www.bt.dk/erhverv/discoutkaede-driller-konkurrenten-efter-billede-broeler-goer-som-netto-koeb-ind-i

Heldigvis sker der også fejl hvor alle parter kan trække på smilebåndet. Dog sidder der nok en medarbejder med et par røde ører et sted hos Netto, og ville ønske at han ikke ufrivilligt havde reklameret for Lidls kød fra Vilstrupgård.

At være til stede på sociale medier bringer virksomhederne tættere på forbrugeren, og giver dem mulighed for at kommunikere i et andet og mere uformelt sprog end forbrugeren er vant til at høre fra dem.

Det giver også forbrugeren en direkte kanal til kontakt med virksomheden.

Det kan gøre ondt, hvis man som Coop har en sag, hvor man bliver nødt til at lægge sig fladt og bare tage de digitale slag der hagler ned.

Omvendt kan det også udnyttes til hurtigt at komme i kontakt med en del af sine følgere, og hurtigt få sendt et budskab ud– som eksempelvis med en trykfejl i Bilkas tilbudsavis.

Netto ville sikkert helst have undgået at bruge et billede af Lidls nakkekoteletter fra Vilstrupgård i deres tilbudsavis, men når nu skaden er sket kan man jo lige så godt tage det med et smil.

Det gjorde de med et kækt svar på Lidls drilleri, og det har skabt en hel del positiv omtale på især Facebook, hvor både Lidls opslag og Nettos svar har fået adskillelige tusinde likes og delinger.

Så lige i dette tilfælde var en lille fejl måske ikke så slem alligevel – hvis man som virksomhed forstår at udnytte det på den rigtige måde.

Vil man gerne se nogle eksempler fra udlandet – hvor det gik helt galt for virksomheder på de sociale medier – er der en god liste her: https://howsociable.com/blog/social-media-fails/