Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

3 steder, du skal besøge på din rundrejse i Asien

Er du så heldig at skulle på rundrejse i Asien? Er du i tvivl om, hvor du helt specifikt skal lade turen gå hen? Så får du her et bud på tre steder i Asien, der virkelig er værd at lægge vejen forbi.

Bali, Indonesien

Der er masser af gode grunde til, at turister i hobetal valfarter til Bali i Indonesien. Bali rejser er populære som aldrig før, og det skyldes netop, at øen har så meget forskelligt at byde på. Du kan blandt andet nyde virkelig lækker mad og drikke overalt i Indonesien, og dette gælder ikke mindst på Bali.  

Ud over at der er masser af gastronomiske oplevelser at komme efter på Bali, gælder det, at det er den perfekte paradisø for dig, der gerne vil benytte ferien til at slappe af og genoplade batterierne. Du bliver her mødt af smuk natur og hvide sandstrande, som indbyder én til blot at nyde livet.

Er du begejstret for livet under havoverfladen, er der særdeles gode muligheder for at snorkle på Bali. Ligeledes kan du give dig i kast med dykning ved denne ø, hvis du vil endnu tættere på den forunderlige havverden.

Bandar Seri Begawan, Brunei

Borneo er verdens tredjestørste ø. Her finder du det lille sultanat Brunei foruden en del af Malaysia og en del af Indonesien. Hovedstaden i Brunei hedder Bandar Seri Begawan og er bestemt et besøg værd – særligt hvis du er religion- eller arkitekturinteresseret.

I Bruneis hovedstad finder du nogle af verdens mest overdådige moskéer beklædt med funklende guld. Derudover kan du her besøge verdens største by på vandet. Ud for Bandar Seri Begawan finder du en kæmpestor bydel på stylter, og denne del af byen står i skarp kontrast til resten af den polerede hovedstad.

Husene på vandet er alle bygget af træ, og hvad de lokale ellers har kunnet komme i nærheden af, og de er malet i smukke, klare farver. Livet på vandet er uden tvivl hårdt, og besøger du denne del af byen, vil du blive mødt af nogle sølle skæbner rundt omkring. Trods dét er det bestemt ikke en oplevelse, du må snyde dig selv for.

Singapore, Singapore

Singapore er en bystat, hvilket vil sige, at der kun er den ene by at komme efter i hele landet. Det er imidlertid også nok, for der er masser at se og opleve i Singapore. Blandt andet kan du her nyde verdens billigste Michelin-måltid, som koster under 50 danske kroner.

Besøger du Singapore, må du ikke snyde dig selv for en tur på nogle af de mange markeder, der er at finde i byen. Derudover er den botaniske have i Singapore virkelig noget for sig, og denne bør du derfor også lægge vejen forbi.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er der en betagende havnefront i Singapore. Her kan du nyde synet af de mange enorme højhuse, der ligger i den fascinerende metropol. Derudover er der altid masser af liv ved havnen, og der er typisk gang i mange forskellige aktiviteter.