Arkiver

Sponsoreret indhold

Labels til tekstiler

Du tænker måske ikke over det. Men der sidder med garanti mindst et label i det tøj du har på. Når vi sætter labels på og i vores tekstiler er det af flere forskellige årsager:

  • Branding: Mange producenter, uanset om de masseproducerer tekstiler eller sælger unikummer, vil gerne fortælle forbrugeren hvor tøjet eller sofapuden stammer fra. Det gør de med håbet om at brugeren anbefaler dem eller kommer tilbage, næste gang de mangler noget tilsvarende. Et fastsyet label bliver kun sjældent fjernet fra tøjet og har for mange forbrugere en værdi, hvis det er ”det rigtige mærke”.
  • Oplysning: Et label, der fortæller om tøjets størrelse og hvordan det må vaskes eller renses, så tekstilerne ikke bliver ødelagt ved forkert håndtering.
  • Lovgivning. Lovgivningen i EU sætteri høj grad rammerne for hvordan tekstiler skal opmærkes i både Danmark og EU. Der er strenge regler om at tekstiler skal mærkes tydeligt, så forbrugeren altid ved hvorfra tøjet er produceret og designet.
  • En kærlig hilsen: Det er blevet meget populært at sætte et label i det hjemmestrikkede eller hjemmesyede tøj. Det kan fx være labels med tekst, som fx ”Made by Mormor”, ”Lavet med kærlighed”. Denne type af labels kan du ofte bestille i små antal, og du behøver derfor ikke bestille flere hundrede, hvis du kun skal bruge et par stykker Denne type af labels bliver produceret i både tekstil, glatlæder, ruskind og metal.  Vil du gerne have dine personlige labels, fx med dit eget navn eller kaldenavn-  så kan du mange steder bestille fra kun 100 labels med din egen tekst.

Hvilke labels til tekstiler kan jeg få?

Labels til tekstiler kan laves i utallige versioner og i forskellige materialer.

Man taler tit om hvordan et label er foldet. Et label kan fx været midtfoldet. Det vil sige at labelen er bukket på midten. Et midtfoldet label er genialt til at sætte ind i sømmen på tøj/tekstiler.

  • Et endebukket label er bukket i hver ende. Et label med endefold bliver ofte sat ”uden på” tøjet og ikke fast i en syning, som det midtfoldede label.
  • Et label med diagonalfold sidder næsten altid inde i tøjet i nakken. Denne type kan man i en snæver vending også bruge til at hænge tøjet op i.
  • Manhattan fold bliver brugt hvis du gerne vil folde labelen rundt om tøjet, fx hvis det skal sidde nederst på en t-shirt.
  • Loop fold kender du garanteret fra størrelsesmærker. De er foldet på midten og kan syes fast ind i blusen eller bukserne.
  • Et varmeklippet label har ingen fold eller ombuk. Det er et label, der bliver klippet, så det har helt skarpe kanter. Det kan lade sig gøre fordi materialet smelter let og på den måde bliver rigtigt flot uden trevlede ender.

Labels I læder, metal eller silikone

Vil du gerne have et lidt anderledes label der ikke er tekstil? Så gå efter et label i læder, silikone eller metal. Denne type labels er især populære på møbler og andre ting, som ikke er mod hud.