Please assign a menu to the primary menu location under menu

Arkiver

Sponsoreret indhold

Hvad koster el i 2021?

I Danmark betaler vi en af Europas højeste elpriser, men det er ikke fordi, strømmen er dyr. Det er ganske enkelt, fordi en stor del af elprisen går til staten i form af afgifter og nettariffer. Disse penge går til at sikre, at vi har et godt og stabilt elnet, hvor vi i Danmark har en tårnhøj forsyningssikkerhed.

Sponsoreret indhold

Strøm i Danmark er ikke billig. I gennemsnit koster strømmen omkring 2,15 kr./kWh. Det er fordi, en stor del af vores elregning går til at dække udgifter og omkostninger, som går til vedligeholdelse og drift af vores fælles elnet. En stor del af elnettet i Danmark er ved at være 50-60 år gammelt, så kabler og ledninger af ældre dato skal hele tiden vedligeholdes og udskiftes, så det er dimensioneret til at transportere de stigende mængder strøm i fremtiden, hvor flere og flere eksempelvis køber elbil eller investerer i en varmepumpe.

Prisen på el varierer

Når man kigger på elprisen, kan den sagtens bevæge sig op og ned. Den afregnes pr. kWh-time, hvor du typisk betaler mellem 40-75 øre/pr. kWh. I øjeblikket er elprisen eksempelvis rigtig høj, fordi forbruget er højt, mens elproduktionen traditionelt er lav i sommermånederne. Derfor er den samlede elpris på 2,15 kr. også kun en gennemsnitspris, da den stiger og falder i løbet af året eller faktisk time for time. Det er også vigtigt at understrege, at den samlede gennemsnitspris på 2,15 kr. består af flere forskellige elementer. Som nævnt tidligere er der en stor andel på ca. 81 % statspålagte afgifter og nettariffer, som du skal betale, uanset hvilket elselskab, du har valgt at være kunde hos.

Som sagt kan prisen på el svinge time for time. Årsagen er, at der henover døgnet er nogle såkaldte ’kogespidser’ hvor alle danskere stort set bruger strøm på samme tidspunkt. Dette sker om morgenen mellem 6 – 8 og om aftenen mellem 17 – 20. Her er prisen på el høj, fordi der er et stort behov for at kunne tænde lyset, brygge kaffe, gå i bad, tænde fjernsynet, lave mad, sætte opvaskeren i gang og så videre. Hvis du har en elaftale, hvor du betaler for strømmen i den time, hvor du bruger den, kan det derfor godt betale sig at indstille opvaskemaskinen eller vaskemaskinen til at køre om natten mellem 1 – 2, hvor strømmen er billigst.

Så meget betaler du for strøm om måneden

Hvor meget du betaler for din strøm hver måned, er fuldstændig afhængig af hvor højt dit elforbrug er i husstanden. Strømmen er ikke dyrere, men fordi du bruger mere strøm, men en større mængde betyder selvfølgelig en større elregning. En gennemsnitlig husstand i Danmark har udgifter til el på omkring 720 kr. pr. måned. Dette svarer til et elforbrug på 4.000 kWh-timer, som er det gennemsnit de fleste elselskaber laver besparelsesberegninger ud fra. Det svarer til en årlig udgift til el på omkring 8.600 kr.

Der er dog mange faktorer, som har betydning for, hvor stor din elregning er. Bor du i lejlighed, har du typisk et mindre forbrug, end hvis du bor i et parcelhus. Er du kun dig selv, eller du en samlever og børn? Antallet af personer har selvsagt også en stor betydning for husstandens samlede elforbrug. Derudover er det også en væsentlig faktor, om du har elbil eller opvarmer huset med elvarme eller en elektrisk varmepumpe. Hvis dette er tilfældet, har du givetvis et væsentligt større elforbrug end den gennemsnitlige dansker.

Har du et højt elforbrug, er det derfor mere relevant for dig at kigge på prisen på el, og om du kan få en bedre strømpris, så elregningen bliver mindre.

Skriv et svar